Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anne Bancroft

Oprindelig forfatter UBo Seneste forfatter Redaktionen

Anne Bancroft, 17.9.1931-6.6.2005, amerikansk skuespiller. Anne Bancroft havde mindre roller på tv, enkelte filmroller og i stigende grad roller på teatret, inden hun i 1960 fik teaterprisen Tony (sin anden) for rollen som lærerinden Annie Sullivan i William GibsonsThe Miracle Worker. Den samme rolle i Arthur Penns film (1962, Helen Kellers triumf) gav hende en Oscar og et internationalt gennembrud.

Blandt de følgende store filmopgaver var rollen som den forførende Mrs. Robinson i Mike Nichols'The Graduate (1967, Fagre voksne verden), og siden varierede Bancrofts repertoire fra sobre karakterroller i bl.a. Norman Jewisons Agnes of God (1985) til den komiske rolle i To Be or Not to Be (1983, At være eller ikke være), produceret af ægtemanden og medspilleren Mel Brooks.

Annonce

Anne Bancroft var blandt den gruppe af kunstnere og filmfolk, der oprettede National Theater of the Deaf i 1967. I rollen som Annie Sullivan ønskede hun, at tegnsproget skulle være autentisk. Man indkaldte døve skuespillere for at lære de tegn, der skulle anvendes. Døve kunstnere havde ingen uddannelse eller et eget teater.

I kulturministeriet løftede embedsmændene deres øjenbryn og udbrød: "National Theatre of WHAT?" Med filmarkitekt (datidens titel) David Hay i spidsen blev de indlogeret på Eugene O'Neil Centret, New London, CT. Centret var for dramatikere som O'Neil var. En af dramatikerne skrev Children of a Lesser God netop sammen med døve på stedet. Døve teaterfolk fra både USA og hele verden fik her mulighed for at mødes og uddannes. NTD lavede teaterstykker, som de kunne turnere med i to hold. Little Theater of the Deaf har optrådt i Danmark og blev optaget som tv-program af DR.

Evan Kallermann, fhv. leder af Døves Teater, København, har selv studeret døveteater på NTD's Summer School 1981 og 1988. Han besøgte kort teatret i 1984 for at mødes og udveksle erfaringer med den døve dramatiker Shanny Mow, der var tilknyttet NTD.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Bo H. Skovvart: Anne Bancroft i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43715