Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Greta Garbo

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Greta Garbo (tv.) i et tænksomt øjeblik sammen med Marie Dressler i en scene fra den svenske divas første talefilm, Anna Christie (1930).

Greta Garbo (tv.) i et tænksomt øjeblik sammen med Marie Dressler i en scene fra den svenske divas første talefilm, Anna Christie (1930).

Greta Garbo, Greta Lovisa Gustafsson, 18.9.1905-15.4.1990, svenskfødt amerikansk filmskuespiller. Ingen skuespiller har defineret stjernebegrebet mere glamourøst end Greta Garbo. Hun blev en legende i sin egen tid, og hendes myte har været uantastet, siden hun trak sig tilbage i 1941.

Med sit smukke, karakterstærke ansigts melankolske udtryk og et væsen af kontrolleret passion og ophøjet utilnærmelighed var hun skabt til rollen som tragedienne i romantiske skæbnehistorier. Og da hun privat var sky, aldrig lod sig fotografere uden for studiet og aldrig gav interview, smeltede person og stjerne sammen i en stadigt pirrende symbiose.

Greta Garbo havde to års teateruddannelse i Stockholm bag sig, da hun blev opdaget af instruktøren Mauritz Stiller. Han gav hende navnet Garbo i 1923 og en bærende rolle i Gösta Berlings Saga (1924) og protegerede hendes videre karriere; først i Tyskland i Die freudlose Gasse (1925, Bag Glædernes Maske). Da han samme år tog til Hollywood, fulgte Greta Garbo med og blev kontraktansat hos filmselskabet MGM og lanceret som "den svenske sfinks".

Annonce

Gennembruddet kom over for John Gilbert i Love (1927, Eros), og hun fik også succes med sin første talefilm, Anna Christie (1930). Greta Garbo fortsatte de følgende år med en række stolt lidende, sensuelle kvindeskikkelser i litterære og historiske udstyrsstykker som Grand Hotel (1932), Queen Christina (1933, Dronning Christina), The Painted Veil (1934, Det brogede Slør), Anna Karenina (1935) og Camille (1937, Kameliadamen).

Derefter overraskede Garbo en hel verden med sin humoristiske præstation i Ernst Lubitschs Ninotchka (1939), men da hun ikke fik succes med endnu et lystspilforsøg i Two-Faced Woman (1941, Tvillingerne), valgte hun den pause, der trods mange forsøg på at overtale hende til comeback skulle blive et langt otium.

I 1951 blev Greta Garbo amerikansk statsborger og i midten af 1950-t flyttede hun til New York, hvor hun indtil sin død som 84-årig boede i en 7-værelses lejlighed. Hun gav herefter hverken interviews, autografer eller besvarede fan-breve.

Greta Garbo ligger begravet i Skogskyrkogården i Stockholm.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: Greta Garbo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82189