Tinnitus, øresusen, tilsyneladende reel oplevelse af susende lyd, som imidlertid ikke findes i omgivelserne, og som derfor ikke kan måles eller høres af andre. Tinnitus kan også forekomme som kimen, ringen, brusen eller mere sammensatte lyde.

Faktaboks

Etymologi
Ordet tinnitus kommer af lat. 'klingren', afledt af tinnire 'klinge'.

De fleste har oplevet forbigående, svag kimen i nogle sekunder, hvilket er normalt ligesom øresusen op til flere timer efter kraftig lyd, fx fyrværkeri eller høj musik. Mere permanent øresusen kan optræde hos både børn og voksne, men hovedsagelig som et symptom ved nedsat hørelse, uanset årsagen til denne.

Efter en lægeundersøgelse med høreprøve og forklaring af resultaterne kræves som regel ingen behandling. I få tilfælde konstateres en mellemørelidelse, som da ofte kan behandles. Når der er hørenedsættelse, kan brug af høreapparat være meget effektiv. Visse lægemidler, fx acetylsalicylsyre, kan give anledning til øresusen, undertiden permanent. Hos flertallet kan den udløsende faktor ikke fjernes. Der er som regel god virkning af at aflede symptomet med kunstige lydeffekter (maskeringslyd) og forskellige typer af psykoterapi, der tjener til at mindske stress og genevirkning i udtalte tilfælde.

Da øresusen er et subjektivt fænomen, afhænger opgørelser over hyppigheden af definitionen. 10-20% har tinnitus i større eller mindre grad. Få procent har så voldsom tinnitus, at det udgør et stort problem.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig