øjenbetændelse

Ydre øjenbetændelser omfatter betændelser i bindehinden (øjenkatar, konjunktivitis), i øjenlågene, se øjenlågssygdomme, og i hornhinden (keratitis). De ydre øjenbetændelser fremkaldes som regel af mikroorganismer, fx som led i almindelige luftvejsinfektioner med bakterier eller virus.

Ved bindehindebetændelse forårsaget af bakterier bliver øjnene røde med gulligt betændelsessekret, som er lidt klistrende. Om morgenen kan øjet være helt lukket af materie (pus). Øjet kan føles varmt, men gør sjældent ondt, og synet er som regel upåvirket. Ved bindehindebetændelse pga. virus er øjnene også røde, men tårevæsken er som regel klar. De fleste former for bindehindebetændelse kan smitte, fx blandt børn i daginstitutioner, hvor smitten overføres ved direkte kontakt gennem berøring. Bindehindebetændelser er som regel ufarlige og varer ubehandlet ca. en uge. Øjenbetændelser med pus behandles dog som regel med antibiotika i form af øjendråber eller øjensalve.

Allergisk konjunktivitis forårsaget af pollen optræder især om foråret og forsommeren som led i høfeber. Symptomerne er først og fremmest kløe og tåreflåd. Ved lettere tilfælde af øjenallergi kan behandling med antiallergiske øjendråber være effektiv. I alvorligere tilfælde kan behandlingen bestå af trinvis allergivaccination (hyposensibilisering), hvis den udløsende faktor (allergen) er kendt, eller indsprøjtninger med binyrebarkhormon.

Mange mennesker lider af mere eller mindre kronisk øjenirritation med øjentræthed, fremmedlegemefølelse, grusfornemmelse, svie eller tørhed. En øjenundersøgelse viser sjældent tegn på betændelse, men tilstanden kaldes alligevel øjenkatar. Symptomerne kan skyldes et ikke erkendt brillebehov, dårligt indendørsklima eller utilstrækkelig tåresekretion, men som regel er årsagen ukendt. Denne patientgruppe er ofte storforbrugere af øjendråber af alle mulige slags, hvilket kan føre til en overfølsomhedsreaktion, som yderligere forværrer symptomerne.

Hornhindebetændelse skyldes oftest et virus, fx forkølelses- eller herpesvirus. Symptomerne er tåreflåd, øjensmerte og fremmedlegemefølelse. Hvis betændelsen sidder midt i hornhinden, kan synet være nedsat. Herpes-keratitis kan være svær at slippe af med. Betændelsen har tendens til at komme igen og igen og kan med tiden efterlade blivende uklarheder i hornhinden, som kan behandles med hornhindetransplantation (se transplantation). Infektioner med bakterier eller amøber er sjældne, men optræder bl.a. hos kontaktlinsebærere eller personer med svækket immunforsvar.

Betændelse i tårekirtlen er i reglen en immunreaktion som led i Sjögrens sygdom, mens betændelse i tåresækken skyldes en tilstopning i tårevejene.

Indre øjenbetændelswer omfatter årehindebetændelse (uveitis, choroiditis) og nethindebetændelse (retinitis). Betændelsestilstanden kan være begrænset til den forreste del af årehinden, regnbuehinden (iris), i form af regnbuehindebetændelse (iritis). De indre øjenbetændelser forårsages i reglen af en immunreaktion, men kan også udløses af mikroorganismer, som føres til øjet via blodbanen.

Iritis er ofte ensidig og ledsages normalt af kraftig lysoverfølsomhed med skærende eller borende smerter i øjet, der bliver rødt og løber i vand. Pupillen er mindre end på det raske øje og kan være uregelmæssig. Synet behøver derimod ikke at være påvirket. Iritis kan forveksles med bindehindebetændelse og med akut grøn stær, men med øjenlægens specialinstrumenter er diagnosen som regel let. Årsagen kan være autoimmunsygdomme, fx leddegigt, men iritis kan også være forårsaget af bl.a. tarminfektioner og helvedesild. I de fleste tilfælde kendes årsagen ikke. Behandlingen går ud på at hæmme immunreaktionen med binyrebarkhormon. Pupiludvidelse med fx atropin virker dæmpende på smerterne.

I den bageste del af øjet ligger årehinden og nethinden tæt sammen. Betændelser rammer derfor ofte begge disse hinder. En særlig form skyldes toksoplasmose, som kan være årsag til medfødt synshandicap som følge af kombineret årehinde- og nethindebetændelse (chorioretinitis). Akutte nethindebetændelser (se nethindesygdomme) hos voksne ses næsten kun hos mennesker med svækket immunforsvar, fx pga. aids.