Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

narkotika

Oprindelige forfattere FSte, JPKa, JTve og Koeie Seneste forfatter Redaktionen

narkotika, oprindelig stoffer, der anvendes ved narkose (anæstesi), dvs. stoffer, der dæmper funktionen af centralnervesystemets celler. Fra begyndelsen af 1900-t. blev betegnelsen brugt om de kraftigt virkende, smertestillende lægemidler, der kan udvindes af opium, fx morfin. Siden slutningen af 1960'erne er en lang række andre rusmidler, fx amfetamin og kokain, blevet inkluderet i begrebet.

Med WHO's definition af narkomani fra 1993 anvendes udtrykket psykoaktive stoffer, dvs. alle midler, der virker på højere psykiske funktioner som stemningsleje og følelsesliv og samtidig i større eller mindre omfang medfører fysisk og/eller psykisk afhængighed. De fleste af midlerne kan fremkalde udtalt psykisk velvære (eufori), hvorfor narkotika også ofte kaldes euforiserende stoffer, uanset om de dæmper eller stimulerer centralnervesystemet. Narkotika omfatter både naturligt forekommende stoffer, fx morfin og cannabis, og syntetisk fremstillede stoffer, fx metadon og petidin.

Ordet narkotika er plur. af narkotikum, se narko-.

Ifølge Lov om euforiserende stoffer (se narkotikaforbrydelse) inddeles narkotika i fem grupper, A, B, C, D og E, der behandles administrativt forskelligt.

Gruppe A omfatter midler, der kun med særlig tilladelse må indføres i Danmark, fx cannabis, opiumsvalmue (bortset fra dens birkesfrø), heroin og LSD.

Annonce

Gruppe B omfatter amfetamin, kokain, morfin og lignende stærkt virkende, smertestillende lægemidler, fx metadon, ketogan, fentanyl og petidin, samt endelig psykedeliske stoffer, fx designer drugs, ecstasy, fencyclidin, meskalin og psilocybin. Lægemidlerne i denne gruppe må kun udleveres fra apotek efter ordination på særlige recepter, der i kopi fremsendes af apotekerne til den lokale embedslæge med henblik på særlig kontrol.

Gruppe C og D omfatter kodein og andre mindre kraftigt virkende smertestillende lægemidler, fx buprenorfin og pentazocin, som ligesom lægemidlerne i gruppe E kun må udleveres én gang på en recept, der ikke kan påføres tilladelse til flere udleveringer.

Gruppe E omfatter sovelægemidler (hypnotika) og angstdæmpende lægemidler (anxiolytika), fx benzodiazepiner af typen Stesolid®.

I Straffeloven § 191 anvendes begrebet "et særligt farligt eller skadeligt stof", hvilket har betydning for strafferammen ved narkotikaforbrydelse. På basis heraf kan narkotika opdeles i "hårde" (morfin, heroin, kokain, amfetamin, ecstasy mfl.) og "bløde" narkotika (fx cannabis).

Narkotikaproduktion og -handel i SV-Asien

Opiumvalmuen har været dyrket i SV-Asien i århundreder; den har traditionelt været brugt lokalt som medicin og i et begrænset omfang som rusmiddel, men i løbet af 1970'erne blev den en betydelig afgrøde i det nordvestlige Pakistan. Den opium, der i den periode blev produceret, blev primært konsumeret i regionen, men i stigende omfang blev opium smuglet gennem Iran og Tyrkiet via den såkaldte Balkanrute til det voksende europæiske marked. I begyndelsen af 1980'erne steg opiumproduktionen i Pakistan voldsomt, fordi øgede mængder blev efterspurgt som råmateriale for heroinproduktionen til det voksende internationale marked. Der opstod dog også hurtigt et betragteligt hjemmemarked; inden slutningen af årtiet havde antallet af heroinmisbrugere i Pakistan rundet en million.

I løbet af 1980'erne ekspanderede opiumproduktionen også voldsomt i Afghanistan. Pga. den langvarige krig bortfaldt den centrale styring og kontrol i landet, hvorefter producenterne kunne virke uhindret. Kunstvandingssystemerne og den traditionelle landbrugsproduktion blev ødelagt i mange områder, og i stedet udvikledes på regionalt plan en krigsøkonomi centreret omkring opiumproduktion og -handel, som finansierede våbenkøb og fortsat krigsførelse. Fra midten af 1990'erne har Afghanistan været verdens førende opiumproducent. FN anslår en årlig produktion på over 3000 ton, dvs. 80 % af verdensproduktionen.

Mht. narkotikaproduktion og -handel i SØ-Asien, se Den Gyldne Trekant.

Narkotikaproduktion og -handel i Latinamerika

I takt med det voksende forbrug af kokain i 1980'erne i USA og i mindre grad Europa fik den latinamerikanske kokainproduktion stigende betydning. Kokaplanten dyrkes fortrinsvis i Bolivia og Peru, mens de colombianske kokainhandlere, der er organiseret i de såkaldte narkokarteller, skønsmæssigt kontrollerer op mod 80 % af produktionen samt transporterne af stoffet til USA. Fra midten af 1990'erne har kokadyrkningen dog bredt sig til Colombia, ligesom kokainproduktionen har bredt sig til nabolandene, og alle kontinentets lande er som transitlande eller centre for hvidvaskning af penge blevet inddraget i narkotrafikken. Samtidig har optrevlingen af de største narkokarteller i Colombia betydet, at narkotrafikken er blevet spredt ud på flere mindre organisationer, ligesom især de mexicanske narkokarteller har styrket deres position.

Med sine enorme økonomiske resurser er narkotrafikken den måske vigtigste kilde til korruption inden for de politiske institutioner og offentlige myndigheder i Latinamerika, især politi, militær og justitsvæsen. I flere lande opfattes den som en direkte trussel mod statens sikkerhed, især i Colombia, hvor narkokartellernes "krig" mod myndighederne har kostet tusinder af dødsofre.

Udenrigspolitisk har trafikken domineret især Andeslandenes og Mexicos forhold til USA; ofte er USA's prioritering af politimæssige og militære midler til bekæmpelse af problemet stødt sammen med de latinamerikanske staters støtte til en strategi, som lægger større vægt på en begrænsning af narkomisbruget i aftagerlandene og støtte til dyrkelse af alternative afgrøder i de kokaproducerende lande.

Narkotiske stoffer og religiøs oplevelse

I mange religioner har rusmidler været anvendt eller anvendes stadig som led i ritualer eller som individuel oplevelsesformidler af bevidsthedstilstande med religiøs dimension. De orgiastiske sider af en kulthandling eller den mystiske sammensmeltning med det guddommelige kan formidles eller understreges af bevidsthedsudvidende stoffer. Der kan dog også være tale om en mere symbolsk indtagelse, fx i vinen som element i den kristne nadver; eller der kan omvendt være forbud mod rusmidler, som det fx er tilfældet i islam, og som det i historiens løb har været praktiseret i mange kristne miljøer.

Se også alkohol (religion og kult) og hallucinogener.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson, Jens Peter Kampmann, Jesper Tvevad, Hans-Christian Køie Poulsen: narkotika i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130000