Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

maveskylning

Oprindelig forfatter JPKa Seneste forfatter Redaktionen

maveskylning, udpumpning, nedhældning og efterfølgende opsugning af vand gennem en tyk sonde, der gennem spiserøret er ført ned i mavesækken. Maveskylning blev tidligere anvendt ved forgiftninger. Skylningen fortsatte med flere hold vand, indtil den ophentede væske var klar og uden tabletrester. Maveskylningen blev forudgået af opsugning af maveindholdet (se aspiration).

Maveskylning er nu forladt, da de gentagne væskenedhældninger skyller giften ned i tarmen, hvor den hurtigt kan optages i kroppen. Aspirationen efterfølges nu af indgivelse af medicinsk kul.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Kampmann: maveskylning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123136