Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

forgiftning

Oprindelig forfatter JPKa Seneste forfatter Redaktionen

forgiftning, intoksikation, sygdom fremkaldt ved indtagelse eller indånding af et giftigt stof. Næsten alle stoffer kan have giftvirkning, når de indtages i tilstrækkelig stor dosis; selv almindeligt køkkensalt tåles kun i engangsdoser under ca. 200 g. Forgiftninger kan især optræde efter indtagelse af lægemidler i for store doser, organiske opløsningsmidler, rengøringsmidler, tungmetaller, kulilte, cyanidforbindelser, sprøjtemidler (se insekticidforgiftning), slangebid, giftige planter og svampe. Desuden kan et stort antal mennesker rammes på en gang ved miljøkatastrofer fx i form af dioxinforgiftning som ved Sevesoulykken. Ved kronisk forgiftning, fx med bly eller thallium, kan symptomerne være snigende, mens akut forgiftning, fx med syrer eller baser, kan medføre ætsninger og blodig diarré. Akutte forgiftninger karakteriseres i øvrigt ved bevidsthedssvækkelse, tendens til kredsløbschok og nedsættelse af nyrefunktionen. Indåndingen af giftige luftarter (fx ammoniak, klor eller kvælstofilter) kan fremkalde luftvejsirritation og livstruende åndenød. Forgiftning med lægemidler optræder oftest i forbindelse med selvmord eller forsøg herpå ved brug af fx psykofarmaka.

Behandlingen består primært af sikring af frit åndedræt, se førstehjælp. Fremkaldelse af opbrækning af den indtagne gift bør forsøges, dog ikke hvis patienten er bevidstløs eller har indtaget ætsende gifte. Under sygehusindlæggelse gives medicinsk kul, der i stor udstrækning binder mange giftstoffer og afkorter forgiftningsforløbet. Maveskylning med flere hold vand, tidligere hyppigt anvendt, er derimod forladt, da giften blot skylles længere ned i tarmen. Ophentning af maveindholdet anvendes dog fortsat, hvis behandlingen kan indsættes hurtigt efter giftindtagelsen; giftudskillelsen fremskyndes ved stimulation af urinproduktionen og evt. ved dialysebehandling. I visse tilfælde kan anvendes en modgift (antidot), fx atropin ved bladanforgiftning, naloxon ved morfinforgiftning og acetylcystein ved paracetamolforgiftning.

I Danmark indlægges der årligt ca. 10.000 personer med forgiftninger. Af disse er ca. 15% børn, som er forgiftet ved uagtsomhed, hvorfor alle gifte og lægemidler bør anbringes uden for børns rækkevidde. 80% af forgiftningerne skyldes lægemidler. Siden 1985 kan de farlige barbitursyreholdige sovemidler ikke ordineres. Under 1% af de indlagte dør af forgiftning; alligevel er der over 700 forgiftningsdødsfald årligt, idet flertallet af dødsfaldene skyldes selvmord, der først konstateres efter fundet af den døde. Et mindretal af forgiftninger er led i ulykker eller drab. Se også fødemiddelforgiftning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Kampmann: forgiftning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78244