tandskader

Tandskader, beskadigelse af mælketænder eller blivende tænder som følge af slag på tænderne, hvilket kan medføre brud på tandkronen eller roden, eller at tanden slås helt ud af kæben. Et brud i tandkronen kan isoleret ramme tandens yderste lag (tandemaljen) og kan som regel let udbedres ved en slibning eller med en plastfyldning. Hvis bruddet når ind til tandens "nerve" (pulpa), skal tanden oftest rodbehandles. Undertiden bliver tanden mørk, men den kan afbleges til naturlig farve (se tandblegning) eller forsynes med en porcelænskrone. Et brud i roden tæt på rodspidsen er normalt ikke behandlingskrævende, mens et brud i roden tæt på tandhalsen medfører, at tanden må fjernes. Generelt gælder det, at tandskader skal behandles så hurtigt som muligt for at mindske skadens omfang.

Hvis tanden slås helt ud af kæben, bør den hurtigst muligt anbringes i munden eller i et fugtigt miljø, hvis den er ubeskadiget; den må aldrig udtørre, da det ødelægger rodhinden og reducerer sandsynligheden for et godt behandlingsresultat. Har en tand været opbevaret tørt i mere end en time, er sandsynligheden for langvarig overlevelse lille. I de fleste tilfælde går roden da til grunde og optages af betændelsesceller. Man skal hurtigst muligt søge tandlæge eller skadestue for at få den udslåede tand sat på korrekt plads i kæben. Den fastgøres til nabotænderne i 1-2 uger med tråde eller en plastskinne, hvorefter den vil vokse fast. Tanden skal dog skånes i et stykke tid. I de fleste tilfælde skal en genanbragt tand rodbehandles i løbet af 3-4 uger. Hvis tanden er rodåben, dvs. at tandens rod ikke er helt færdigdannet, kan blodkarrene undertiden vokse ind i tandens rod igen, hvorved rodbehandling kan undgås.

Udslåede mælketænder genindsættes ikke, da der senere kommer en blivende tand. Slås en mælketand ind i kæben, kan der opstå problemer med den blivende tand, idet den kan beskadiges af mælketandsroden. Det er derfor vigtigt, at tænderne kontrolleres jævnligt med røntgenundersøgelse.

I forbindelse med tandskader opstår der ofte skader på læber og andre bløddele. Disse behandles, efter at tandskaderne er behandlet. Det er vigtigt at kontrollere, at der ikke ligger tandstumper eller fremmedlegemer i bløddelene. I forbindelse med tand- og bløddelsskader må der ofte gives en stivkrampevaccination. Tandskader bør snarest anmeldes til forsikringen for at opnå økonomisk dækning af behandlingen.