Tandimplantater, fremmedlegemer, som indopereres i kæbeknoglerne til senere støtte for kroner, broer eller proteser eller som erstatning for en enkelt tand, fx en fortand. Implantater er fremstillet af titan og har enten skrue- eller cylinderfacon. Der bores et hul i kæbeknoglen, hvori implantatet placeres. Indgrebet foretages i lokalbedøvelse og er normalt kun forbundet med let ubehag. Tidligere skulle implantater have en indhelingsperiode på 3-6 måneder, men i dag tillader man belastning straks efter indsættelsen. Efter ti års funktion vil 95% af implantaterne stadigvæk holde; storrygere har dog større risiko end andre for at miste implantater.
Er man helt tandløs, er der flere implantatløsninger. Fx kan man indsætte to implantater i underkæben på hjørnetændernes plads. På implantaterne monteres små kugler, som passer til tryklåse i en tandprotese, som herved sidder fast. Den er dog til at fjerne under rengøring. I en tandløs kæbe kan der indsættes seks til otte implantater, som kan bære en fastsiddende bro.
Tandimplantation kan først anvendes, når kæbevæksten er afsluttet. Hvis der ikke er knogle nok at sætte implantaterne i, kan knoglen opbygges med et knogletransplantat, eller man kan i overkæben skabe øget knoglehøjde ved at fylde dele af kæbehulen ud med knoglevæv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.