Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tandlægevidenskab

Oprindelig forfatter Bakke Seneste forfatter Redaktionen

tandlægevidenskab, odontologi, tandlægefagligt arbejde og fagets videnskabelige grundlag og udforskning. Siden 1992 har tandlægevidenskab ligesom lægevidenskab været omfattet af sundhedsvidenskab.

Systematisk tandlægevidenskabelig forskning i Danmark blev indledt i begyndelsen af 1930'erne på den daværende Tandlægeskole i København med undersøgelser af materialeegenskaber ved klinisk anvendelse sammen med de første kontrollerede forsøg med behandlingsmetoder. Fra midten af 1930'erne meddeltes de første danske odontologiske forskningsresultater på internationale kongresser uden for Skandinavien omhandlende undersøgelser af tandsygdomssituationen i Grønland og hos skolebørn og børnehjemsbørn i Danmark.

Den odontologiske doktorgrad blev indstiftet i 1942. En systematisk odontologisk forskeruddannelse blev mulig i 1956 med indstiftelsen af licentiatgraden (lic.odont.), som siden er afløst af uddannelse til ph.d.

Annonce

Størstedelen af den odontologiske forskning udføres af videnskabelige medarbejdere ved teoretiske og kliniske afdelinger ved de to tandlægeskoler ved hhv. Københavns og Aarhus Universitet. Tandlægeskolerne har til opgave at drive forskning og give videregående uddannelse på et videnskabeligt grundlag. Dette sikrer den færdige tandlæge en forskningsbaseret viden om sygdomsforekomst og sygdomsprocesser, en videnskabelig baggrund for diagnostik, forebyggelse, behandlingsvalg og kvalitetsvurdering samt en inspiration til livslang efteruddannelse.

Hovedopgaven i odontologisk forskning er at udvikle metoder og systemer til diagnostik, behandling og forebyggelse af sygdomme i mundhulen og de omgivende strukturer. Den teoretiske odontologiske forskning omhandler basale problemstillinger og er ofte tæt knyttet til lægevidenskab og naturvidenskab, hvorimod den mere kliniske eller anvendte odontologiske forskning er direkte relateret til det tandlægefaglige arbejde.

Tandlægevidenskab dækker områderne caries og dens følgesygdomme, materialer til erstatning af tabt tandsubstans, parodontose, behandling af tandmangel samt tand- og kæbedefekter, lidelser i bidfunktionen samt akutte og kroniske smerter knyttet til mund og ansigt. Forskningsaktiviteterne omfatter endvidere sygdomme, der vedrører mundslimhinde og spyt, mund- og kæbelidelser, der kræver kirurgiske indgreb, billeddannelse, fx røntgenundersøgelse og MR-scanning, af strukturer i mundhule og ansigt, mundhulens mikroorganismer og biokemiske miljø, børnetandpleje, tandstilling og kæbevækst, retsodontologi og tandplejens organisation.

I takt med etablering af nye forskningsområder, den biomedicinske udvikling, fremkomsten af nye materialer og forandringer i befolkningens sygdomsforekomst og behandlingsbehov sker der hele tiden justeringer og omprioriteringer af forskningsstrategier.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Bakke: tandlægevidenskab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169707