Faktaboks

Victor Haderup

Victor Frants Nachtegall Haderup

Født
25. juli 1845, Vesterborg
Død
29. april 1913, Charlottenlund

Victor Haderups benævnelse af tænderne med tal, Haderups Nomenklatur, gør det let at præcisere, hvilken tand der er tale om ved en tandsygdom. På tegningen ses tandsættet forfra, således at tænderne i personens venstre side ses i tegningens højre side.

.

Victor Haderup var en dansk tandlæge. Han var uddannet som læge i 1871. Haderup oprettede en klinik for mund- og tandsygdomme i 1884 (Poliklinikken for Ubemidlede). Han var medvirkende ved reorganiseringen af Dansk Tandlægeforening (1881) og oprettelsen af Tandlægeskolen (1888), hvor han virkede som lærer i årene 1888-1908, fra 1902 som professor.

I store dele af verden anvendtes indtil 1970'erne Haderups Nomenklatur fra 1887; i Danmark bruges den fortsat. Ved denne benævnes tænderne i overmunden med + og i undermunden med −, suppleret af en nummerering begyndende ved fortænderne. Tallet står for de højresidige tænder før + eller −, for de venstresidige efter. For mælketænders vedkommende tilføjes 0 foran tallet. Fx er −03 betegnelsen for den venstre mælkehjørnetand i undermunden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (1)

skrev Jan Ivanouw

Selvom det står i teksten, ville det være lettere hvis der under billedet står at det er set forfra, altså ikke fra personens egen synsvinkel. Dvs at venstre side af billedet svarer til personens højre side.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig