Faktaboks

Eva Just
Født
1949

Portræt af Eva Just.

.

Eva Just, f. 1949, dansk sygeplejerske, sociolog og forfatter; cand.scient.soc. 1996, ph.d. 2005.

Eva Just har bl.a. arbejdet som sygeplejerske inden for både børne- og voksenpsykiatri 1972-87 og var efterfølgende leder og konsulent i henholdsvis efteruddannelsesafdelingen i Aarhus Amt (Region Midtjylland) og på Aarhus Kommunehospital.

Hendes arbejde med supervision og coaching inden for sundheds- og socialområdet blev fra 2000 videreført med oprettelsen af konsulentvirksomheden Justeva.dk, der bl.a. står for coaching af ledere og yngre læger og tillige beskæftiger sig med fx teamudvikling og konflikthåndtering.

Fra 2005 har Eva Just desuden været ansat som timelærer på VIA University College i Aarhus, hvor hun er med til at uddanne sundhedsfaglige supervisorer.

Eva Just har skrevet ph.d.-afhandlingen Viden og læring i sundhedsfaglige praksisfællesskaber (2005) samt flere artikler om læring og supervision, bl.a. i Supervision i sundhedsprofessioner: Perspektiver og metoder (2008, red. A. Juutilainen).

Eva Justs hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig