Diakonissestiftelsen, Den Danske Diakonissestiftelse, sygehus, selvejende institution på Frederiksberg; fungerede tidligere som hospital og modtog fra 1876 patienter fra København og Frederiksberg. Det var i mange år center for behandling af børn med læbe- og ganespalte.

Sygehuset lukkede i 1984, og institutionen driver nu plejehjem for ældre, hospice, børneinstitutioner, social- og sundhedsskole, sygeplejeskole og kirkefaglig videreudannelse samt et sundhedscenter med forebyggelse og rehabilitering. Der er desuden konsultationslokaler for speciallæger og for lægevagten på Frederiksberg.

Hovedbygningen i nygotisk stil er opført 1873-76 af arkitekt Hans J. Holm og er senere udvidet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig