venepunktur

Venepunktur, indførelse af en kanyle i en vene ved indstik gennem huden. Venepunkturen kan enten foretages mhp. udtagelse af en blodprøve, som indledning til behandling med drop eller blodtransfusion, ved indsprøjtning af kontrastmiddel ved røntgenundersøgelse, som led i indføring af et venekateter, fx ved hjertekateterisation, eller i forbindelse med åreladning. Visse lægemidler indgives intravenøst efter venepunktur, enten fordi der ønskes en øjeblikkelig virkning (se injektion), eller fordi lægemidlet kan være lokalirriterende og hurtigt bør fortyndes med blod. De store vener i albuebøjningen foretrækkes som regel til venepunktur i forbindelse med udtagelse af en blodprøve og bloddonortapning, mens venerne på håndryggen eller den nederste del af underarmens yderside foretrækkes ved drop og blodtransfusion, fordi kanylen skal ligge længere og derfor være mere uafhængig af armens bevægelser.

Hos patienter med kredsløbschok med behov for behandling med drop eller blodtransfusion er venerne ofte så blodtomme og dermed umulige at lokalisere, at almindelig venepunktur kan være vanskelig. I sådanne tilfælde kan der udføres venefremlægning, idet der i lokalbedøvelse foretages en lille kirurgisk hudåbning, således at en vene kan lokaliseres.