Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konsultation

Oprindelig forfatter Lunde Seneste forfatter Redaktionen

Patient i konsultation hos en alment praktiserende læge.

Patient i konsultation hos en alment praktiserende læge.

konsultation, rådføring med en fagkyndig person. Konsultation har en almen betydning, men anvendes især i sundhedsvæsenet om patienters henvendelse til en læge om råd ved sygdom. Konsultation i denne betydning er blevet udvidet til både at omfatte den tid, patient og læge tilbringer sammen, og det rum, hvori rådgivning, diagnostik og behandling finder sted.

Ordet konsultation kommer af latin consultatio 'rådslagning', af consultare 'rådspørge'.

Under en konsultation søger lægen at få et indtryk af den mulige sygdom via samtale om de symptomer, som patienten har bemærket. Sygehistorien (anamnesen) er det vigtigste element i enhver konsultation. Lægen foretager evt. også undersøgelse af de relevante dele af kroppen. Hvis det er påkrævet, suppleres med undersøgelser af organfunktioner, fx elektrokardiogram, røntgen-, blod- eller urinundersøgelser.

Samtalen giver lægen forudsætning for at indkredse og evt. afhjælpe patientens problem. Mangelfuld kommunikation kan ikke opvejes af selv de teknisk set mest avancerede undersøgelser. Opnår patient og læge ikke kendskab til hinandens opfattelser, kan de ikke nå til en fælles forståelse af problemet. En konsekvens heraf kan være, at der iværksættes unødvendige undersøgelser og behandlinger.

Annonce

Forskning

Mødet mellem patient og læge er analyseret i den konsultationsforskning, som er vokset støt siden 1970'erne. Tidligere blev konsultationen opfattet som et møde mellem en ekspert, som var aktiv og tog beslutninger, og en patient, som var passiv og modtagende; lægen informerede kun lidt om sygdommen, og patienten blev ikke inddraget i overvejelser om behandlingsmuligheder.

Siden 1970'erne har nye tanker vundet indpas. Patienter betragtes som ligeværdige samarbejdspartnere med det fælles mål: at få løst helbredsproblemet bedst muligt. Patient-læge-forholdet har dermed fået en placering både i undervisning af kommende læger og i medicinsk forskning. I forskningen anvendes overvejende kvalitative eller humanistiske forskningsmetoder til at undersøge patient-læge-forholdets betydning og indhold.

Der er bl.a. foretaget undersøgelser med sammenligninger af patienters og lægers opfattelser af konkrete sygdoms- og behandlingsforløb ved hjælp af interview. Disse har vist, at patienter overvejende har et behov for en forklaring på deres symptomers mulige sammenhæng med en sygdom, mens læger antager, at de overvejende har et behandlingsbehov. Især i specialet almen medicin (se alment praktiserende læge) har der været interesse for at undersøge patienters og lægers forskellige måder at tænke på under en konsultation.

Patienter kan sikkert under visse forhold stadig føle, at de passivt tager imod råd frem for at blive taget med på råd. Men lægers voksende viden om betydningen af at kende patienters opfattelser er med til at ændre konsultationer i en mere patientcentreret retning. Se også klinisk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inga Marie Lunde: konsultation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109505