Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tandlægeuddannelse

Oprindelig forfatter Bakke Seneste forfatter Redaktionen

tandlægeuddannelse, autoriseret uddannelse af tandlæger som betingelse for deres ret til at undersøge og behandle patienter.

Uddannelsen foregår på tandlægeskolerne ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter på Københavns Universitet og Aarhus Universitet og fører til tandlægevidenskabelig (odontologisk) kandidateksamen (cand.odont.) med en normeret studietid på fem år. Efter studieplansændringer (2000) er studiet opdelt i en treårig bacheloruddannelse og en efterfølgende toårig kandidatuddannelse.

Uddannelsen har til formål at give kandidaten baggrund for og praktiske færdigheder til at kunne udøve tandlægevirksomhed på et videnskabeligt grundlag. Kandidaten skal kunne påtage sig ansvar for forebyggelse, undersøgelse, diagnostik og behandling af mundhulens og tyggeapparatets sygdom og sundhed i privat praksis, kommunal tandpleje og på institutioner og sygehuse. Ud over at forudsætte en grundlæggende forståelse af normale fysiologiske og patofysiologiske forhold, lægemidlers virkemåde, almene sygdomme og tandsygdomme samt materialekundskab stilles der krav til praktiske kliniske færdigheder samt evne til kommunikation, samarbejde og ledelse. Uddannelsen kan betragtes som et sundhedsvidenskabeligt speciale på et bredt biomedicinsk grundlag, der samtidig giver kandidaterne basale forudsætninger for ledelse og sundhedsplanlægning samt inspiration til postgraduat opdatering af uddannelsen.

Annonce

Uddannelsen adskiller sig fra mange andre universitetsuddannelser ved de mange undervisningstimer i praktik, især i den sidste del af studiet, hvor praktiske øvelser og patientbehandling udgør ca. halvdelen af skematimerne. Den kliniske undervisning foregår hovedsagelig på tandlægeskolernes undervisningsklinikker.

De første semestre omfatter overvejende basale biomedicinske og prækliniske fag, hvorunder undervisningen gives sammen med eller i tæt relation til lægeuddannelsen, herunder biologiske fag, dvs. anatomi, vævslære (histologi), cellelære (cytologi), arvelighedslære og basal sygdomslære, samt fag med klinisk og adfærdsorienteret indhold. Der gives også en introduktion til den kliniske uddannelse og patientbehandlingen med særlig vægtning af patientkommunikation og psykologiske mekanismer. På de næste semestre af bacheloruddannelsen undervises i odontologiske basisfag og parakliniske fag, fx videnskabsteori. Fagene omfatter bl.a. epidemiologi, samfundstandpleje, kost og kroppens energiomsætning, mundhulens miljø, tændernes og tyggeapparatets opbygning og funktion, klinikhygiejne, materialelære, billeddiagnostik, sygdomsfremkaldende organismer og processer, vævsforandringer, lægemidlers virkning, generelle sygdomme samt almene kirurgiske og medicinske principper. Samtidig indgår de basale kliniske fag inden for diagnostik, behandling og forebyggelse af sygdomme i tænder, mund og kæber med større og større vægt, både teoretisk og praktisk i forbindelse med patientbehandling med hovedvægten på caries og parodontose.

I kandidatoverbygningen indgår proteselære og de mere specialiserede kliniske fag samt patientbehandling under vejledning af lærere fra de forskellige kliniske odontologiske fag. I denne kliniske fællesundervisning arbejder den studerende ofte med assistance af eller i samarbejde med klinikassistentelever og tandplejerstuderende.

Kandidatoverbygningen omfatter også tværfaglige klinikker med diagnostik og behandlingsplanlægning, opgaver, der kombinerer kliniske odontologiske problemstillinger med basale biomedicinske fag samt et specialelignende skriftligt arbejde ligesom i mange andre universitetsuddannelser.

Postgraduat uddannelse

omfatter et enårigt virke som klinisk assistent hos en autoriseret tandlæge mhp. at opnå ret til at udøve selvstændig virksomhed og betegne sig som autoriseret tandlæge. Desuden findes en løbende frivillig efteruddannelse inden for fagområdet samt for en mindre del af kandidaterne en flerårig videreuddannelse på universitet og sygehus, enten for at blive specialtandlæge eller som en forskeruddannelse mhp. at blive ph.d.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Bakke: tandlægeuddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169706