• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lægeløfte

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Mads L.

lægeløfte, personligt afgivet erklæring om at udføre lægegerningen samvittighedsfuldt. Det danske lægeløfte blev indført på Københavns Universitet af professor Johan D. Herholdt i 1815 som en betryggelse af den offentlige sikkerhed. Ved udformningen af lægeløftet støttede man sig til den overleverede hippokratiske lægeed, hvis ordlyd er gengivet i artiklen om Hippokrates.

Siden lægeløftets indstiftelse har lægevidenskabelige kandidater efter bestået embedseksamen aflagt løftet i dets oprindelige, uændrede form over for det medicinske fakultets dekan. Ifølge Autorisationslovens § 27, stk. 1, kan en lægevidenskabelig kandidat kun opnå autorisation som læge, hvis lægeløftet er aflagt, men herudover har lægeløftet ingen retsvirkning for virket som læge. Enkelte lægevidenskabelige kandidater afstår fra at aflægge lægeløftet og er dermed afskåret fra at bruge betegnelsen læge, men kan bruge betegnelsen cand.med.

Annonce

Det danske lægeløfte

Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn; at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse; at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret; at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.
(Københavns Universitet, 1815)

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: lægeløfte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119648