Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lægeautorisation

Oprindelig forfatter GSch Seneste forfatter Redaktionen

lægeautorisation, Sundhedsstyrelsens autorisation af en læge efter bestået dansk lægevidenskabelig embedseksamen (se lægeuddannelse (postgraduat)) og aflæggelse af lægeløfte. Opnået autorisation er betingelsen for tilladelse til at arbejde som underordnet læge på sygehuse eller i almen lægepraksis. Efter turnusuddannelse kan Sundhedsstyrelsen tildele autorisation til selvstændigt virke som læge; efter yderligere videreuddannelse kan lægen opnå autorisation som speciallæge.

Lægeautorisationer anerkendes gensidigt i de nordiske lande og EU; læger fra andre lande kan også opnå autorisation efter Sundhedsstyrelsens godkendelse af uddannelsen.

Retten til at virke som læge bortfalder ved det fyldte 75. år; tilladelse til at fortsætte kan dog opnås ved ansøgning derom.

Annonce

Se også Autorisationsloven.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunnar Schiøler: lægeautorisation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119637