Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jordemoder (historie)

Oprindelig forfatter IDub Seneste forfatter Redaktionen

Jordemoder. Øverst: Jordemodertasken var en både rummelig og praktisk, sammenklappelig lædertaske, som var let at bære og med mange små hængelommer til de tilladte remedier, navlesaks, navlebind, snor, træstetoskop, lapisdråber, borvand o.l. Derimod måtte jordemoderen ikke medbringe bedøvelsesmidler, sprøjter eller fødetænger; det måtte kun bruges af lægen. Tasken med indhold fra ca. 1920 findes på Medicinsk-Historisk Museum. Nederst: Et læderbetrukket fantom til øvelsesbrug fra årene 1880-1910 fra Jordemoderskolen på Den Kgl. Danske Fødselsstiftelse. Ved hjælp af dukker kunne eleverne øve sig i at trække børn ud eller vende dem. Fantomøvelser indgår fortsat i undervisning af jordemoderelever og lægestuderende; fantomet findes på Medicinsk-Historisk Museum.

Jordemoder. Øverst: Jordemodertasken var en både rummelig og praktisk, sammenklappelig lædertaske, som var let at bære og med mange små hængelommer til de tilladte remedier, navlesaks, navlebind, snor, træstetoskop, lapisdråber, borvand o.l. Derimod måtte jordemoderen ikke medbringe bedøvelsesmidler, sprøjter eller fødetænger; det måtte kun bruges af lægen. Tasken med indhold fra ca. 1920 findes på Medicinsk-Historisk Museum. Nederst: Et læderbetrukket fantom til øvelsesbrug fra årene 1880-1910 fra Jordemoderskolen på Den Kgl. Danske Fødselsstiftelse. Ved hjælp af dukker kunne eleverne øve sig i at trække børn ud eller vende dem. Fantomøvelser indgår fortsat i undervisning af jordemoderelever og lægestuderende; fantomet findes på Medicinsk-Historisk Museum.

Jordemødre var oprindelig gifte kvinder eller enker, der selv havde født og plejede at bistå ved fødsler. Offentlig jordemoderautorisation ved beskikkelse efter aflæggelse af embedsed til øvrigheden kan dokumenteres fra slutningen af 1400-t. i europæiske storbyer, og fra 1500-t. kendes uddannelse i form af mesterlære hos erfarne jordemødre og eksamination ved stadslæger som betingelse for autorisation. Kirkeordinansen af 1539 gav forskrifter for den praktiske og religiøse undervisning af jordemoderen, som Peder Palladius supplerede med skærpede etiske krav i sin Visitatsbog fra 1543.

Med forordning af 4.12.1672 fik stadslægerne i København og andre byer pligt til at undervise og eksaminere jordemødre, før de måtte praktisere. Danske Lov fra 1683 opretholdt gejstlighedens forpligtelser i forbindelse med udpegning af jordemoderen ved siden af medicinernes faglige kontrol. De første danske regler om udvælgelse og beskikkelse via magistrat eller amtmand findes i Kirkeritualet for Danmark og Norge af 1685.

Med indførelse af medicinsk-faglige eksaminationskrav blev fuskeri fra ikke-eksaminerede jordemødre et problem for politimyndighederne. Efter forslag fra de tre stadslæger i København udstedtes 1714 en forordning om jordemodervæsenet og dets forhold. Der indstiftedes en jordemoderkommission for København bestående af det medicinske fakultet og de tre stadslæger, der fik både faglig kompetence vedrørende uddannelsen og judiciel kompetence i disciplinære og andre mindre sager om forseelser. Uden for København varetoges klagesager indtil 1740 af den stedlige øvrighed, hvorefter de overtoges af Collegium Medicum. Fra 1803 blev Sundhedskollegiet klageinstans overalt i riget, også i København. Alvorligere sager skulle afgøres af domstolene. Med oprettelsen af Fødselsstiftelsen blev jordemoderuddannelsen systematiseret og henlagt hertil, således at der alene undervistes af fagligt specialiserede læger og jordemødre; også ugifte kvinder fik nu adgang til at blive jordemødre.

Annonce

Lov af 13.6.1914 samlede de spredte regler i en almindelig regulering af jordemoderens praksis og kommunernes forpligtelser vedrørende jordemodervæsenets funktioner. Heri understregedes jordemoderens almindelige tavshedspligt. Den specielle tavshedspligt, der blev indført 1750 om retten til hemmelig fødsel for at modvirke ugifte, fattige kvinders ønske om abort eller fødsel i dølgsmål, opretholdtes ved Fødselsstiftelsen og Rigshospitalet, indtil lov om børn uden for ægteskab afskaffede retten til hemmelig fødsel pr. 1.1.1938.

Læs mere om jordemoder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inger Dübeck: jordemoder (historie) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102030