Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jernbanelæge

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

jernbanelæge, alment praktiserende læge, der foruden at have overenskomst med almindelige sygekasser også havde overenskomst med Statsbanepersonalets Sygekasse (oprettet i sidste halvdel af 1800-t.), som omfattede DSB-ansatte i hele Danmark. Landet var inddelt i distrikter med en jernbanelæge i hvert distrikt, der blandt sine patienter således havde stationsforstandere, trafikkontrollører, rangerassistenter etc. bosiddende i distriktet. Da sygekasserne i 1971 blev afløst af sygesikringen, forsvandt denne særlige sygekasse og den tilknyttede stillingsbetegnelse.

Jernbanelægens honorar udgjordes af et fast årligt beløb per sikret i det pågældende distrikt samt frikort til rejser på 1. klasse på alle DSB-strækninger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: jernbanelæge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=274831