• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicaragua - sundhedsforhold

Oprindelig forfatter NRosd Seneste forfatter Redaktionen

Landet har i slutningen af 1900-t. gennemgået en vigtig sundhedsmæssig udvikling. Således steg middellevetiden fra 1960 til 1995 fra 48,5 til 66,2 år (mænd: 63,5; kvinder: 68,7); den er dog i landdistrikter ca. 10 år lavere. Børnedødeligheden faldt fra 1980 til 1995 med ca. 50% til 43 pr. 1000 levendefødte. Der er dog fortsat en betydelig sygelighed af malaria, og fejlernæring af børn er udbredt. Kun ca. 60% af befolkningen har adgang til rent drikkevand. Det angives, at ca. 85% af befolkningen har adgang til sundhedsvæsenet. For voksne under 45 år er voldelig død inkl. ulykker den hyppigste dødsårsag. For ældre er hjertesygdom og apopleksi de mest almindelige dødsårsager. Død pga. infektionssygdomme er hyppig i alle aldersklasser.

I 1993 udgjorde det offentliges udgifter til sundhedsvæsenet 5,2% af BNP; hertil skal lægges patienters direkte betaling. I 1994 havde landet 0,7 læge og 1,1 sygehussenge pr. 1000 indb.

Læs videre om uddannelse i Nicaragua eller læs om Nicaragua generelt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Rosdahl: Nicaragua - sundhedsforhold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131591



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Nicaragua - sundhedsforhold
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik