• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

New Zealand - sundhedsforhold

Oprindelig forfatter NRosd Seneste forfatter Redaktionen

Udviklingen i sundhedstilstanden ligner den vesteuropæiske. Middellevetiden for mænd er således steget fra 70,7 år i 1985 til 80,2 år i 2012, for kvinder fra 76,9 til 84,0. Spædbørnsdødeligheden er faldet fra 13 til 4,6 pr. 1000 levendefødte i samme periode; kvinder får gnsntl. 2,1 børn.

De hyppigst forekommende dødsårsager er hjerte-kar-sygdomme og kræft. Dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme har været faldende siden 1975 og udgjorde i 2008 ca. 30 % af alle dødsfald, mens kræftdødeligheden er svagt stigende og i 2008 var dødsårsag i op mod 30 % af dødstilfældene. Dødsfald pga. lungekræft hos kvinder er næsten firedoblet på 30 år, men har dog de seneste år stabiliseret sig. Hos mænd har den været langsomt faldende siden 1975.

Efter at landet i årtier har haft et offentligt finansieret og organiseret sundhedsvæsen, er der gennem 1990'erne foretaget en række reorganiseringer, som har medført en delvis privatisering, hvorved patienternes direkte betaling for sundhedsvæsenets ydelser er steget. I 2011 brugte landet 10,0 % af BNP på sundhedsvæsenet, hvoraf ca. 3/4 kom fra offentlige kasser. I 2013 var der 2,8 læger og 2,8 sygehussenge pr. 1000 indbyggere.

Annonce

Læs mere om New Zealand.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Rosdahl: New Zealand - sundhedsforhold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131518