Italiens sundhedsforhold

Middellevetiden i Italien er blandt de højeste i EU; for kvinder ca. 84 år og næsten 78 år for mænd (2005). Spædbørnsdødeligheden er 8 pr. 1000. Dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme har været faldende siden 1970 og ligger ca. 25% under gennemsnittet for EU, men er fortsat den vigtigste dødsårsag. Fra begyndelsen af 1980'erne faldt hyppigheden af lungekræft hos mænd, men den er stadig let stigende hos kvinder. Dødeligheden af brystkræft ligger en smule under EU-gennemsnittet, mens den for livmoderhalskræft kun er det halve. Antallet af aids-tilfælde er blandt de højeste i Europa, både absolut og relativt. Ved udgangen af 1996 var der registreret 37.100 tilfælde, hvoraf en meget stor andel er stofmisbrugere. 554 børn har fået aids, af disse var 54% født af stofmisbrugere. Ca. 40% af italienske mænd ryger, mens det kun gælder ca. 20% af kvinderne.

I løbet af 1970'erne blev et stort antal psykiatriske institutioner nedlagt, hvilket har medført, at mange svært sindslidende må behandles på almindelige sygehuse eller er blevet udskrevet. Denne udvikling har påvirket sundhedsvæsenet i flere europæiske lande. Det italienske sundhedsvæsen undergik en større reform i 1993, hvorved der under regionerne dannedes ca. 300 administrative enheder med ansvar for drift af sygehuse og primær sundhedstjeneste. Formålet var dels at få en bedre kontrol med udgifterne til sundhedsvæsenet, dels at mindske forskelle mellem de forskellige dele af landet. Italien brugte i 1992 ca. 8% af BNP på sundhedsvæsenet, hvoraf ca. 75% var statslige midler. I 1992 var der 7,1 sygehussenge pr. 1000 indb. Italien har sammen med Rusland den højeste lægedækning i verden med 4,5 læger pr. 1000 indbyggere.