• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Irland (Sundhedsforhold)

Oprindelig forfatter NRosd Seneste forfatter Redaktionen

Bedømt ud fra middellevetid ligger Irland sammen med Danmark og Portugal i bunden i EU; for kvinder er den 78,2 år og for mænd 72,6. Dødeligheden i første leveår er 6,7 pr. 1000. Hjertesygdomme er den hyppigste dødsårsag og rammer mænd dobbelt så ofte som kvinder med hhv. 311 og 147 pr. 100.000 pr. år. Hjertedødeligheden har været jævnt faldende for begge køn siden 1974, men er fortsat den højeste i EU. Brystkræft er som i Danmark en relativt hyppig dødsårsag med ca. 40 pr. 100.000 pr. år og med en let stigende tendens. Dødeligheden af lungekræft har for mænd været svagt faldende siden 1985, mens den for kvinder har været stabil. I 1992 røg 30% af den voksne befolkning. Den årlige alkoholindtagelse pr. indbygger blev i 1992 angivet til lidt mere end 8 l, væsentligt under EU-gennemsnittet.

Irland bruger 7,4% af BNP (1994) på sundhedsvæsenet, et fald fra 8% i 1980. Ca. 75% heraf går til et statsligt organiseret sundhedsvæsen og sikrer størstedelen af befolkningen gratis lægehjælp inkl. sygehusophold. De mest velstillede betaler selv for lægehjælp og en del af udgifterne ved sygehusophold. Landet havde i 1993 1,7 læger pr. 1000 indb. og næsten fire gange så mange sygeplejersker. I 1992 var der 5,6 sygehussenge pr. 1000 indb., omtrent som i Danmark.

Abortlovgivning

Provokeret abort var totalt forbudt indtil 1982. Ved en ændring af forfatningen dette år blev der åbnet en beskeden mulighed for udførelse af provokeret abort ved at tillade denne, hvis den gravides liv var truet. Irske kvinder har i adskillige år benyttet muligheden for at rejse til Storbritannien, hvor provokeret abort er lovlig. I 1992 forbød en domstol en 14-årig pige, som var blevet gravid efter en voldtægt, at rejse dertil mhp. abort. Højesteret omstødte ved en 3-2 afgørelse forbuddet med den begrundelse, at pigen var selvmordstruet. I en senere tilsvarende sag tillod en domstol pigen at rejse, uanset at forældrene modsatte sig, at pigen skulle kunne få abort. Efter et omfattende udvalgsarbejde kom et forslag om revision af reglerne om provokeret abort til folkeafstemning i foråret 2002. Det mest kontroversielle element var en stramning af reglerne, således at selvmordsrisiko ikke længere kunne være en legal begrundelse for at få foretaget abort. Forslaget blev forkastet med 50,4% af de afgivne stemmer, men i store dele af Irland var der flertal for forslaget.

Annonce

Læs mere om Irland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Rosdahl: Irland (Sundhedsforhold) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99362



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Irland (Sundhedsforhold)
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik