Indiens sundhedsforhold

Befolkningstilvæksten i Indien er i begyndelsen af 1990'erne faldet til 1,9 %. Det skyldes helt overvejende et kraftigt fald i antallet af børn, den enkelte kvinde føder, og opvejer hermed det samtidige fald i dødeligheden, som imidlertid fortsat er høj. Middellevetiden er i 1994 angivet til 61 år, lidt højere for kvinder end for mænd. Af 1000 levendefødte børn dør 79 inden etårsdagen (1994) mod 137 i 1970; dødeligheden er ca. 50 % højere i landdistrikter end i byerne. Også mødredødeligheden er høj med ca. fire pr. 1000 fødsler. Ca. 30 % af alle børn har en fødselsvægt på under 2500 g. Det anslås, at børn under fem år i gennemsnit har 1,7 diarréepisode pr. år. Uden hurtig behandling er diarré livstruende og udgør også den hyppigste dødsårsag i Indien. Børnediarré er hyppig pga. dårlig vandkvalitet (officielt er 84% af befolkningen i landdistrikter dækket af sikker vandforsyning) og lav ammefrekvens, således kun 34% ved tremånedersalderen i byerne.

Indien har et børnevaccinationsprogram nogenlunde som det danske, men det omfatter dog også tuberkulose. Officielt er dækningen ca. 90 %, men den synes dog at være væsentligt lavere. Sygdomme forårsaget af mangel på bl.a. jern, A-vitamin og jod er relativt hyppige, og underernæring blev i 1995 rapporteret hos 69 % af førskolebørn.

Malaria anslås at ramme 15 millioner indere årligt med ca. 20.000 dødsfald. I 1993 blev der fundet 450.000 nye tilfælde af spedalskhed, men med en effektiv medicinsk behandling kunne 900.000 mennesker erklæres helbredt samme år. Tuberkulose er i stærk vækst i Indien med 1,6 millioner tilfælde i 1991, dvs. en fjerdedel af alle tilfælde i verden. Stigningen forventes at fortsætte samtidig med et stigende antal aids-tilfælde. I januar 1995 var der rapporteret 905 personer med aids, hvoraf ca. 90% også havde tuberkulose. På dette tidspunkt blev det anslået, at 1,5 millioner indere var smittet med hiv. Leverbetændelse er meget hyppigt forekommende; det anslås, at 43 mio. er bærere af det virus, som forårsager type B. Hjerte-kar-sygdomme, kræft og ulykker har en stigende betydning, men der foreligger ikke sikre tal med hensyn til dødelighed.

Delstaterne har hovedansvaret for tilrettelæggelse af et offentligt sundhedsvæsen. Det offentlige stod kun for 1,3 % af de i alt 6 % af BNP, som Indien i 1994 brugte på sundhedsvæsenet. Kun 39 % af resurserne anvendes til det decentrale sundhedsvæsen. Landet modtog i 1994 i alt 251 mio. dollar i bistand til sundhedsformål, og Danmark har gennem årene været en stor donor. I 1992 havde Indien 4,7 læger og 6,8 sygehussenge pr. 10.000 indbyggere.