Finland - sundhedsforhold, Den finske befolknings sundhedstilstand har på vigtige felter udviklet sig positivt de sidste årtier af 1900-t. Udgangspunktet var også ringere end i de andre nordiske lande. Middellevetiden er steget, særlig for kvinder, i 1993 til 79,5 år, omtrent som det nordiske gennemsnit. For mænd til 72,1 år, lavere end gennemsnittet i Norden. Dødeligheden i første leveår er 4,4 pr. 1000 levendefødte, dvs. lavere end i Danmark. Befolkningstilvæksten var omkring 1990 ca. 0,3% pr. år.

Dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme er fra 1970 halveret for personer under 65 år, hvilket er en gunstigere udvikling end i det øvrige Europa. Disse sygdommes dødelighed er fortsat over det nordiske gennemsnit med 499 dødsfald pr. 100.000 mænd og 284 pr. 100.000 kvinder pr. år.

Kræftdødeligheden er faldende, mest udtalt for livmoderhalskræft og lungekræft. Brystkræftforekomsten stiger, men er lavere end i de andre nordiske lande. Dødsfald pga. ulykker og selvmord er stigende; for selvmord er tallet det næsthøjeste i Europa. I 1995 var der rapporteret i alt 216 tilfælde af aids, hvilket var den laveste forekomst i Norden.

Kommunerne har den væsentligste del af ansvaret for sundhedsvæsenet. Visse opgaver, fx sygehusdrift, løses ofte i fælleskommunale ordninger. De kommunale omkostninger dækkes gennem statslige bloktilskud, betaling fra den offentlige sygesikring og egenbetaling fra patienter. De samlede udgifter til sundhedsvæsenet udgjorde i 1992 8,6% af BNP, dvs. ca. 30% mere end i Danmark. Egenbetaling udgør ca. 25%.

Den primære sundhedstjeneste er baseret på kommunale sundhedscentre, som med ansatte læger, sygeplejersker mfl. dækker den omgivende befolknings behov for sundhedsydelser ud over sygehusbetjening. Fra begyndelsen af 1990'erne vælger den enkelte patient sin egen læge i centret. Der findes en lille gruppe læger med privat praksis. Nogle sundhedscentre har senge beregnet til kortvarige indlæggelser og til ældre. Sygehusvæsenet er organiseret med lokale sygehuse og et antal højt specialiserede store sygehuse. Sengeantallet var i 1993 29.000, omtrent som i Danmark. Der var i 1993 lidt færre læger i Finland end i Danmark, svarende til 2,5 pr. 1000 indb.; knap 50% var beskæftiget på sygehuse. Dækningen med sygeplejersker er som i Danmark, dvs. 7,5 pr. 1000.

Den finske stat gennemfører mange forebyggende foranstaltninger. Det mest slående eksempel er Nordkarelen-projektet, der iværksattes i 1972 efter anmodning fra lokale myndigheder, som var foruroliget over den høje forekomst af hjertesygdomme i området. Indsatsen blev støttet af WHO og gik ud på påvirkning af befolkningens levevaner. Den fik positive resultater både i form af reduktion i sundhedsskadelig adfærd og i form af nedgang i dødelighed, også hvad kræft angår, og den havde en særlig værdi ved sin spredningseffekt til naboområderne.

Finnerne er de mindst rygende i Norden; under 25% af begge køn ryger. Alkoholindtagelsen steg indtil 1990, men er faldet lidt til 8,4 l ren alkohol pr. indbygger pr. år i 1993.

Læs mere om Finland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig