• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Etiopien - sundhedsforhold

Oprindelig forfatter Bygb Seneste forfatter Redaktionen

Opbygningen af et sundhedssystem i Etiopien er blevet hæmmet, særlig i landområderne, af gentagne tørkeperioder og krige. Trods sundhedsmyndighedernes planer om bedre vand- og hygiejneforhold havde under 20% adgang til rent drikkevand og moderne sanitære forhold i begyndelsen af 1990'erne. Over 50% havde mere end 10 km til nærmeste sundhedscenter. Mødre- og børnedødeligheden var blandt de højeste i Afrika, hhv. over 100 gange og ca. 25 gange højere end i Danmark. Middellevetiden er meget lav, den er dog steget fra 37 år i 1960 til 48 i 1990.

Landets største sundhedsproblemer er smitsomme sygdomme og ernæringsrelaterede sygdomme, hyppigst diarré, luftvejsinfektioner, tuberkulose, øjen- og hudsygdomme samt malaria og ormesygdomme. Forekomsten af spedalskhed er faldende, mens hiv/aids er stigende ligesom ulykkestilfælde. I Etiopien forekommer en særlig form af den tropiske parasitsygdom leishmaniasis.

Læs mere om Etiopien.

Annonce

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Etiopien - sundhedsforhold
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik