Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Estland (Sundhedsforhold)

Oprindelig forfatter NRosd Seneste forfatter Redaktionen

Fødselshyppigheden er faldet til under 15‰ i 1993, og dødeligheden er stigende. Middellevetiden er 74 år for kvinder og 63 år for mænd. Børnedødeligheden er betydelig større end i de nordiske lande: i 1993 var den 15,5 pr. 1000 levendefødte. Aborttallet øges og udgjorde i 1993 169 pr. 100 fødsler. Dødeligheden pga. hjerte-kar-sygdomme er høj og udgør 55% af alle dødsfald. Kræft er ansvarlig for 16% af dødeligheden. Selvmord, drab og ulykker forårsager 14% af dødsfaldene, andelen er stigende.

Estland brugte i 1993 4,4% af BNP på sundhedsvæsenet, fra 1994 sker finansieringen helt overvejende gennem en offentlig sygeforsikring, som dækker stort set alle. Landet har to læger, tre sygeplejersker og ti sygehussenge pr. 1000 indb. Lovgivningen sigter mod en reduktion af antallet af sygehuse og styrkelse af en sundhedstjeneste nær borgerne.

Læs mere om Estland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Rosdahl: Estland (Sundhedsforhold) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72414



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Estland (Sundhedsforhold)
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik