• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Egypten - sundhedsforhold

Oprindelig forfatter Bygb Seneste forfatter Redaktionen

Dødeligheden er siden 1960'erne halveret, mens fødselsraten kun er reduceret med 25%, hvorfor befolkningsvæksten fortsat er stor. I 1990'erne var mødredødeligheden næsten 100 gange højere end i Danmark. Ca. 3-4% af BNP anvendes på sundhed, og der er en læge pr. ca. 5000 indbyggere. Sundhedsmyndighederne satser på, at alle på land og i by får adgang til primær sundhedstjeneste; 90% har adgang til rent drikkevand, men kun 50% til gode sanitære forhold.

Derfor er smitsomme mave-tarm-sygdomme, bl.a. bilharziose og andre parasitære sygdomme, stadig udbredte. Malaria findes især i den sydlige Nildal. Da næsten 90% af børnene følger vaccinationsprogrammet, er børnesygdommene stærkt på retur. Tuberkulose og andre lungesygdomme er stadig udbredte. Hjerte-kar-sygdomme, ulykker, herunder trafikulykker, og kræftsygdomme har stigende hyppighed. Egypten har en stor, eksporterende medicinalindustri.

Læs mere om Egypten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Chr. Bygbjerg: Egypten - sundhedsforhold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68516



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Egypten - sundhedsforhold
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik