• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Canada - sundhedsforhold

Oprindelig forfatter NRosd Seneste forfatter BlochP

Canadiske kvinder har en middellevetid på 81 år, mændene 74 år. Middellevetiden for begge køn er steget knap 10 år siden 1960. I gennemsnit føder en canadisk kvinde 1,8 barn. Dødeligheden i første leveår er 6,4 per 1000 levendefødte børn (1991).

Den forøgede levetid skyldes en nedgang i børnedødelighed, hjertesygdomme og ulykker. Dødelighed pga. trafikulykker ligger dog stadig højt, og hjertesygdomme er fortsat hyppigste dødsårsag. Dødeligheden pga. kræft udgør mere end 20% af alle dødsfald og er stigende.

Den oprindelige indianer- og eskimobefolkning har ringere sundhedsforhold end den øvrige befolkning, men der er sket væsentlige forbedringer de sidste årtier.

Annonce

I 1974 kom det første udspil til en overordnet canadisk sundhedspolitik. Den blev fulgt op med en omfattende lovgivning, der lagde fundamentet til et offentligt støttet sundhedsvæsen. Det sikrer nu alle indbyggere adgang til både praktiserende læger og sygehusophold. Canada anvender ca. 10% af sit samlede indenlandske forbrug på sundhedsvæsenet, og heraf er den offentlige andel ca. 75%. Ca. 25% af udgifterne bruges på den primære sundhedssektor, hvor også næsten 50% af lægerne er beskæftiget. Sygehusvæsenet har ca. syv senge pr. 1000 indb., lidt flere end Danmark.

Ansvaret for sundhedsvæsenet er delt mellem føderalregeringen, provinserne og kommunerne. Føderalregeringen giver store tilskud til det lokale sundhedsvæsen.

Læs mere om Canada.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Rosdahl: Canada - sundhedsforhold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53919



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Canada - sundhedsforhold Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik