Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Burundi - sundhedsforhold

Oprindelig forfatter Bygb Seneste forfatter Redaktionen

I 1990'erne decentraliseredes sundhedssystemet, men det viste sig svært for lokalsamfundene at forbedre helbredsforholdene. Centralt vedtoges at udbygge programmer for vaccination og forsyning med essentielle lægemidler, ligesom familieplanlægnings- og aids-kontrolprogrammer blev etableret.

Befolkningstilvæksten er fortsat høj, nær 3%, og middellevetiden er 2/3 af den tilsvarende danske. Kun ca. 60% af befolkningen har adgang til sundhedsfaciliteter, og blot 10% har tilstrækkelig gode sanitære forhold. Det afspejles af den høje forekomst af diarrésygdomme, særlig dysenteri. Burundis beliggenhed i et gammelt bjergområde medfører mangel på jod; skjoldbruskkirtelsygdomme er derfor folkesygdomme. Ændringer i det naturlige miljø, især pga. skovfældning, har betydet, at den ondartede malariaparasit har spredt sig. Det har medført store epidemier af malaria. Ca. 4% af BNP bruges på sundhed.

Læs mere om Burundi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Chr. Bygbjerg: Burundi - sundhedsforhold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52498