Bolivia - sundhedsforhold, Bolivia har en stor befolkningstilvækst, men antallet af fødsler pr. kvinde er faldet til under 3. Dødeligheden for børn i det første leveår er 52‰. Middellevetiden er 66 år.

Dødsårsagerne domineres af infektionssygdomme med næsten 35%, hvoraf lungebetændelse og diarrésygdomme hver udgør omkring 10%. Kræft og hjerte-kar-sygdomme forekommer sjældnere end i Vesteuropa. Proteinmangel hos børn samt jern- og jodmangel i alle aldre er hyppig, men varierer geografisk og rammer mange steder 40-60% af befolkningen. Tropesygdomme, bl.a. Chagas' sygdom, malaria og gul feber, er udbredt i dele af landet.

Sundhedsvæsenet er opdelt i en statslig sektor, et forsikringssystem for ansatte og en privatsektor. Udgifterne til sundhedsvæsenet udgør 4,5% af landets BNP; heraf er 35% offentlige udgifter. Sygehusvæsenet har 2 senge pr. 1000 indb., en tredjedel af Danmarks kapacitet. Bolivia har 1 læge pr. 2000 indb. Resurserne bruges overvejende i byområder.

Læs mere om Bolivia.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig