omsorgssvigt

Omsorgssvigt, utilstrækkelig varetagelse af omsorgen for en person, der er afhængig af andre personers omsorg, fx børn, handicappede og ældre med nedsat funktionsevne. Omsorgssvigt kan omfatte utilstrækkelig fysisk eller psykisk omsorg, og omsorgssvigtet kan være passivt eller aktivt. Fysisk omsorgssvigt indebærer manglende dækning af behov for fx ernæring, beklædning, daglig hygiejne og beskyttelse mod fysisk skade, mens psykisk omsorgssvigt fx omfatter uegnede følelsesmæssige vilkår og utilstrækkelig intellektuel stimulation. Ved passivt omsorgssvigt er de basale behov utilstrækkeligt dækkede, mens der ved aktivt omsorgssvigt er tale om direkte skade påført af omsorgsgiveren, fx fysisk eller psykisk vold.

Den danske lovgivning pålægger enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer personens sundhed eller udvikling i fare, at underrette kommunen herom. Kommunen er tilsvarende pålagt at yde forældrene (eller den, der har ansvaret for barnet) rådgivning med henblik på løsning af problemerne. I visse tilfælde skal kommunen undersøge barnets forhold nærmere, fx ved henvendelse til skole eller daginstitution. Når det er nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på sundhed eller udvikling, kan kommunens børn- og ungeudvalg tillige beslutte at gennemføre en undersøgelse på institution eller sygehus uden samtykke fra forældrene.

Hvis der ved kommunens undersøgelse af sagen er fremkommet en åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade pga. utilstrækkelig omsorg eller behandling, vold eller andre overgreb, eller hvis barnet udviser svære sociale vanskeligheder eller andre adfærdsproblemer eller viser tegn på misbrug, kan kommunens børn- og ungeudvalg uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren beslutte at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet (tvangsfjernelse), fx på en døgninstitution eller i en plejefamilie. Denne beslutning forudsætter, at problemerne ikke kan løses under barnets fortsatte ophold i hjemmet. Der kan klages til Ankestyrelsen over børn- og ungeudvalgets afgørelse vedrørende tvangsfjernelse, og Ankestyrelsens afgørelse kan indbringes for landsretten.

Af de ca. 12.360 børn og unge, der i 2011 var anbragt uden for hjemmet, var ca. 15 % anbragt uden samtykke fra forældremyndigheden, dvs. som tvangsfjernelse (se tvangsanbringelse).