Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

knogle

Oprindelig forfatter JTrJ Seneste forfatter Redaktionen

knogle, del af det mineraliserede skelet hos hvirveldyr. Knogler har flere funktioner. I bevægeapparatet tjener de som ledforbundne vægtstænger for musklernes træk under legemets bevægelser og som afstivning mod tyngdekraften. Sårbare organer, fx centralnervesystem og øjne, beskyttes effektivt ved helt eller delvis at omsluttes af knogler. Desuden tjener knoglerne som et dynamisk depot for calcium i forbindelse med regulering af koncentrationen af calciumioner i legemsvæskerne (se calcium og calcium-stofskiftet).

Ordet knogle kommer af middelnedertysk knokel, dim. af knoke 'ben, knogle'; latin os.

Den enkelte knogles udformning er så specifik, at det i reglen er muligt ud fra det blotte udseende at fastslå, fra hvilken dyreart knoglen stammer, samt at anslå individets alder; for visse knogler også kønnet. Knogler kan tillige bære vidnesbyrd om ernæringsforhold og en række sygdomme. De er biologisk svært nedbrydelige og bevarer deres struktur længe efter et individs død og bløddelenes nedbrydning. Knogler bliver herved et af de vigtigste studieobjekter i arkæologien, antropologien og palæontologien. De celler, osteocytter, der findes indlejrede i knoglesubstansen, er under gunstige forhold så beskyttede, at deres DNA-molekyler lader sig analysere selv i mange tusinde år gamle knogler, hvilket bl.a. muliggør udredning af uddøde arters slægtskabsforhold. Se også knoglevæv og skelet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Tranum-Jensen: knogle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107502