Erogene zoner, kropsområder, der i særlig grad er seksuelt følsomme og påvirkelige; betegnelsen blev indført af Freud. Kønsorganerne udgør en væsentlig erogen zone, men begge køn kan udvikle hele kropsoverfladen til et erogent område. Det er især lette og faste strygninger, træk og tryk, der virker seksuelt stimulerende. Disse stimuli registreres af modtageorganer (receptorer) i huden og slimhinderne, bl.a. omkring de fleste kropsåbninger, og i dybereliggende strukturer. Også andre sansestimuli (lugt, smag, syn og hørelse) har erogen betydning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet erogen kommer af græsk eros 'kærlighed' og -gen.

Især glans på klitoris og penis, de små kønslæber, skedeindgangen og området mellem kønsorganerne og endetarmsåbningen er rigt forsynet med sådanne receptorer. Derimod er selve skeden og penisskaftet kun lidt følsomme for berøring, men registrerer tryk og træk. Bryster, læber og hele mundhulen er også væsentlige erogene zoner; desuden er sædet, lysken, lårenes inderside, ryggens midtlinje, ansigtet, øreflipperne, nakken, halsen samt hånd- og fodflader følsomme. Næppe nogen part af kroppen er uden erotisk betydning.

Seksuel udløsning er mulig uden direkte stimulation af kønsorganerne og kan ikke begrænses til reaktioner i disse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig