Temperaturregulation, organismers selvregulering af kropstemperaturen. Alle levende organismer opretholder livet ved at optage næringsstoffer, hvorfra stof og energi udnyttes til opbygning og vedligeholdelse af organismen, se homøostase, liv og stofskifte. Fordi enzymer spiller en afgørende rolle for den biologiske omsætning, og disses effektivitet er stærkt temperaturafhængig, og fordi livsprocesserne foregår i et vandigt miljø og derfor går i stå i frosne kropsvæsker, er det bydende nødvendigt, at en organisme kan kontrollere sin kropstemperatur inden for mere eller mindre snævre grænser.
De fleste dyr er poikiloterme (vekselvarme, undertiden fejlagtigt kaldet koldblodede). Deres kropstemperatur følger således omgivelsernes (ektotermi) og er bl.a. bestemt af solindstråling og lufttemperatur. Nogle dyr, primært fugle og pattedyr, er homoterme (ensvarme, undertiden fejlagtigt betegnet varmblodede) og er i stand til at opretholde en konstant kropstemperatur vha. en række indre fysiologiske feedback-mekanismer; de har fx indre varmekilder (endotermi). Også mange poikiloterme dyr kan opretholde en konstant temperatur, men via deres adfærd, fx ved solbadning og skyggesøgning.
Hos pattedyr og fugle er kontrollen af kropstemperaturen underlagt hypothalamus. Hvis særlig varmt blod passerer denne hjerneregion, udsendes signalmolekyler, således at blodkar udvides; visse dyr og mennesker begynder desuden at svede. Koldt blod fremkalder muskelrystelser, hvis varmeproduktion er med til at genopvarme kroppen. Brunt fedt er et særlig mitokondrierigt væv specialiseret til varmeproduktion, se fedtvæv. Se også dvale.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.