sammenlignende anatomi

Sammenlignende anatomi, komparativ anatomi, i botanikken kaldet sammenlignende morfologi, sammenlignende studier af legemets og organernes udformning hos forskellige dyre- eller plantearter. Ved denne sammenligning søges en forståelse af strukturernes udviklingshistoriske tilpasning, adaptation, til de funktionskrav, som forskellige livsbetingelser stiller. Studierne omfatter såvel nulevende organismer som fossiler af uddøde arter (se palæontologi). Den sammenlignende anatomi og morfologi spiller en central rolle i biologisk klassifikation, dvs. udredning af arternes slægtskabsforhold, se evolution og fylogeni.

Strukturer med en fælles udviklingshistorisk oprindelse, fx fuglens vinge, menneskets arm og sælens luffe, betegnes homologe organer. Homologi kan være uigennemskuelig ved studier af de udvoksede organismer; fx er det ikke indlysende, at leddet mellem knoglerne, hammeren og ambolten i pattedyrs mellemøre er homologt med hajers kæbeled (se øre). Slægtskabet kan dog ofte afsløres ved sammenlignende studier af organismerne under deres fosterudvikling, komparativ embryologi.

Omvendt kan strukturer med lignende udseende og funktion være morfologisk og udviklingshistorisk forskellige — man taler da om analogier. Kæruldens hvide uld er fx blomstens omdannede bæger, mens der hos bomuld er tale om udvækster fra frøets overfladevæv, epidermis.

Den sammenlignende anatomi blev især udviklet som grundlag for zoologisk klassifikation af den franske naturforsker Georges Cuvier, der var inspireret af svenskeren Carl von Linnés biologiske systematik. Inden for botanikken har undersøgelser af Wilhelm Hofmeister midt i 1800-t. udredt generationsskiftet hos mosser, karsporeplanter og frøplanter og dermed påvist en sandsynlig udviklingstendens i form af reduktion af gametofytgenerationen. Se også formering.