Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lysorganer

Oprindelig forfatter JøLü Seneste forfatter Redaktionen

lysorganer, hudområder eller kirtler, der kontinuerligt eller glimtvis udsender biologisk lys, skabt ved iltning af luciferin under medvirken af luciferase, se bioluminescens. Processen, der sker under ganske ringe varmeudvikling, er reversibel, idet luciferin gendannes i lyspauserne.

Lysudsendende insekter (fx sankthansorm, ildfluer) kan øge eller mindske lyset ved regulering af ilttilførslen via trakéerne. Hos de planktoniske ildpølser (en gruppe af sækdyr) dannes lyset af symbiontiske bakterier. Ildpølser kan optræde i enorme sværme og om natten svagt oplyse større områder af havet.

Hos mange dybhavslevende krebsdyr, blæksprutter og fisk er lysorganerne nedsænkede under huden som mindre, kompakte legemer med en øjeagtig bygning; de er indadtil isoleret af et bægerformet pigmentlag eller/og en lysreflektor og udadtil forsynet med en linse. Sådanne lysorganer kan danne lysmønstre, der er karakteristiske for arten og sandsynligvis tjener som genkendelses- og kommunikationssignaler.

Annonce

Hos mange fisk i havets tusmørkezone (200-1000 m dybde) er lysorganerne jævnt fordelt på bugen og rettet nedad, sandsynligvis for at udviske kroppens svagt mørke omrids, når den ses nedefra. Spektralsammensætningen af lyset svarer stort set til sammensætningen af det nedfaldende lys på de dybder, hvor dyrene lever. For at camouflere sig effektivt kan disse dyr oven i købet dæmpe eller øge styrken af det udsendte lys i takt med døgnsvingningerne af det ovenfra kommende lys.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Lützen: lysorganer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119538