• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hjerne - menneskehjernen (blodgennemstrømning)

Oprindelig forfatter HD-P Seneste forfatter Redaktionen

Hjerne. Blodgennemstrømningen i hjernen kan fremstilles billedmæssigt ved SPECT-scanning, som foregår ved hjælp af et radioaktivt stof. Resultaterne af scanningen gengives ved forskellige farver, således at områder med ringe blodgennemstrømning vises med mørke farver; hvid repræsenterer maksimal blodgennemstrømning. Nederst resultatet af en scanning af hjernen efter en hjerneblodprop, som har medført, at blodgennemstrømningen i et større område i venstre side af hjernen er ophørt.

Hjerne. Blodgennemstrømningen i hjernen kan fremstilles billedmæssigt ved SPECT-scanning, som foregår ved hjælp af et radioaktivt stof. Resultaterne af scanningen gengives ved forskellige farver, således at områder med ringe blodgennemstrømning vises med mørke farver; hvid repræsenterer maksimal blodgennemstrømning. Nederst resultatet af en scanning af hjernen efter en hjerneblodprop, som har medført, at blodgennemstrømningen i et større område i venstre side af hjernen er ophørt.

I hvile modtager hjernen 0,5-1 liter blod i minuttet, dvs. knap 10% af den mængde blod, som hjertet pumper ud, til trods for at hjernen blot udgør 2% af legemsvægten. Den gennemsnitlige blodgennemstrømning (perfusion) af hjernen er ca. 50 ml blod pr. 100 g hjernevæv pr. minut. Hjernen er særdeles følsom for manglende blodtilførsel. Nogle sekunders afbrydelse af blodforsyningen fører til besvimelse og bevidstløshed, og efter få minutter optræder der varige skader.

Blodgennemstrømningen varierer på karakteristisk måde fra sted til sted i hjernen. Fordelingen af blodgennemstrømningen (hjernens regionale blodforsyning) kan fremstilles billedmæssigt ved SPECT-scanning, som er en form for scintigrafi, der udføres efter indsprøjtning af et diagnostisk lægemiddel mærket med en radioaktiv technetiumisotop (99Tc). Metoden kan anvendes ved vurdering af sygdomsprocesser, idet blodgennemstrømningen afspejler det syge områdes ilt- og energiforbrug. Fx kan der ses øget blodgennemstrømning i det område, hvorfra et epileptisk anfald udløses, og nedsat blodgennemstrømning ved forsnævring af hjernens blodkar pga. åreforkalkning. Ved visse hjernesygdomme kan forandringerne påvises tidligt, mens der først i en senere fase indtræder strukturelle ændringer i vævet, som derfor først da kan påvises ved CT-scanning eller MR-undersøgelse. Sådanne undersøgelser egner sig derfor ikke til at afsløre, at blodgennemstrømningen er ophørt ved hjernedød.

Ved PET-scanning og SPECT-scanning med andre isotoper, fx vand mærket med radioaktivt ilt (15O) eller med radioaktivt xenon (133Xe), kan den regionale blodgennemstrømning måles i absolutte værdier (ml blod pr. 100 g væv pr. minut). Xenon-metoden er udviklet i Danmark af Niels A. Lassen og har fået international opmærksomhed, idet den har haft stor betydning inden for neurofysiologisk forskning. Med xenon-metoden er det lykkedes at registrere aktiviteten i hjernecentre af betydning for bevæge- og sansefunktioner samt intellektuelle funktioner som læsning og tale.

Annonce

Dopplerundersøgelse med ultralyd kan anvendes til måling af strømningshastigheden i hjernens større blodkar, men ikke til måling af hjernevævets blodgennemstrømning.

Læs mere om hjernen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harriet Dige-Petersen: hjerne - menneskehjernen (blodgennemstrømning) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91906

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. hjerne - menneskehjernen (blodgennemstrømning)
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik