Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

miljømedicin (Miljømedicinsk forskning)

Oprindelig forfatter PhiGr Seneste forfatter Redaktionen

Forskningens formål er så vidt muligt at dokumentere årsagerne til miljøbetinget sygdom og i fortsættelse heraf at identificere muligheder for forebyggelse. Dermed har denne del af sundhedsvidenskaben tæt berøring med andre forskningsområder, herunder epidemiologi og toksikologi, samt sundhedsøkonomi. Den miljømedicinske forskning angriber problemerne fra to sider. For det første må farligheden af miljøforureningerne dokumenteres, fx af pesticider, opløsningsmidler, støj eller ioniserende stråling fra fx radon. Dette kan ske ved laboratorieforsøg, evt. under medvirken af frivillige forsøgspersoner. For det andet vedrører forskningen de miljøfaktorer, som har spillet en rolle under udviklingen af bestemte sygdomme og symptomer. Ved epidemiologiske undersøgelser søges det at afsløre tidligere eksponeringer, der kan have spillet en rolle for udviklingen af sygdom. Selvom mange sygdomme i større eller mindre grad må være miljøbetingede, har forskningen endnu kun givet et begrænset bidrag til udforskningen af sygdommenes årsager. Af gode grunde drejer undersøgelserne sig i reglen om udsættelse for enkeltfaktorer, mens mange sygdomme formodes at være et resultat af et samspil mellem flere faktorer. I nogle tilfælde kan nedbrydningsprodukter eller urenheder være farligere end det stof, man undersøger. Desuden kan arvelig disposition og andre former for øget sårbarhed spille en rolle. Endelig kan der være en betydelig tidsforskydning mellem den oprindelige eksponering og det tidspunkt, hvor sygdommen eller påvirkningen bliver påvist. Alle disse forhold bevirker, at man let undervurderer omfanget af forureningens sundhedsskadelige virkninger.

Forskningen kan desuden være mange år forsinket i forhold til forureningen, og det kan være nødvendigt at træffe beslutninger om forebyggelse, selvom dokumentationen strengt taget er utilstrækkelig. Omvendt sker det også, at patienter selv fejlagtigt mistænker en bestemt forurening som årsag til deres symptomer. Fortolkning af miljømedicinsk forskning kan således give anledning til uenighed. Det er derfor vigtigt, at forudsætninger og forbehold fremgår tydeligt, når der drages konklusioner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Philippe Grandjean: miljømedicin (Miljømedicinsk forskning) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125613