Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gentest

Oprindelig forfatter LKo Seneste forfatter Redaktionen

gentest, DNA-analyse, der udføres med henblik på at tilvejebringe viden om et menneskes gener. Gentesten kan være direkte ved at påvise tilstedeværelsen af selve genet, eller den kan være indirekte i form af en koblingsanalyse under anvendelse af en eller flere DNA-markører tæt koblet til genet. Se også DNA-analyse.

En gentest anvendes især ved fosterdiagnostik i forbindelse med arvelige sygdomme, se genetiske sygdomme (prænatal diagnostik). Udførelse af gentest foretages desuden i stigende grad som anlægsbærerdiagnostik i forbindelse med sygdomsforebyggelse, fx ved rådgivning om livsstil. En gentest kan også anvendes af forsikringsselskaber og pensionskasser med henblik på fastsættelse af forsikrings- og pensionsvilkår, hvilket dog ikke er tilladt i Danmark i dag. Endelig bliver en gentest anvendt som led i retsgenetiske undersøgelser.

En gentest kan med fordel anvendes som sygdomsforebyggende foranstaltning, men kan også misbruges. Vha. en gentest kan en arbejdsgiver undgå ansættelse af personer med høj sygdomsrisiko og dermed begrænse udgiften til forbedring af arbejdsmiljøet. Informeret samtykke vil sædvanligvis kræves, før en gentest foretages, og resultatet deraf anvendes. Informeret samtykke udelukker dog ikke, at personen kan presses til at lade en gentest udføre. Misbrug kan søges undgået ad lovgivningsmæssig vej, fx ved forbud mod anvendelse af gentest i visse situationer.

Annonce

De samfundsmæssige konsekvenser af at anvende gentest er uafklarede og uoverskuelige. Modstandere advarer mod diskrimination af personer med særlige gener, således at de ikke kan finde ansættelse eller opnå forsikring og pension, mens tilhængere tror på en mere effektiv forebyggelse af sygdom, herunder erhvervsbetinget sygdom.

I 1996 indførtes Lov nr. 286 om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet. Loven har bl.a. til formål at sikre, at oplysninger, der hidrører fra genetiske undersøgelser, ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Krav om udførelse af gentest kan således ikke stilles. Se også genchip.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lene Koch: gentest i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83167