• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dødshjælp

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

dødshjælp, handling, der fremkalder dødens indtræden hos et andet menneske, oftest mhp. at fritage en uhelbredeligt syg for sine lidelser.

Aktiv dødshjælp (eutanasi), fx ved indgivelse af en overdosis af et stærkt virkende lægemiddel til en kronisk syg patient, har siden 1970'erne været praktiseret i Holland.

Debatten om og udøvelsen af aktiv dødshjælp tiltog i omfang efter en skelsættende dom ved en underret i Leeuwarden i Holland i 1973, da en læge fik en betinget dom efter at have givet sin mor en dødelig morfindosis.

Annonce

I en lang periode var udøvelse af aktiv dødshjælp fortsat ikke lovlig, men udøvere blev ikke retsforfulgt, når visse betingelser var opfyldt. Først i 2001 vedtog det hollandske overhus endelig en lov, der tillader aktiv dødshjælp; loven trådte i kraft 1.4.2002. En lignende lov blev vedtaget i Belgien i 2002, dog er det i Belgien forbudt at yde aktiv dødshjælp til mindreårige. I Schweiz er det under visse omstændigheder tilladt at yde hjæp til selvmord.

I Danmark er aktiv dødshjælp ikke tilladt, men sker aktiv dødshjælp efter den syges egen erklæring, foreskriver den danske straffelov dog en lavere straf (se medlidenhedsdrab).

Det er derimod straffrit at indgive smertestillende lægemidler for at opnå tilstrækkelig smertelindring hos en uafvendeligt døende patient, selvom dette kan fremskynde dødstidspunktet, ligesom en behandling kan undlades i samme situation, hvis behandlingen kun udskyder dødens indtræden.

I disse situationer anvendes ofte betegnelsen passiv dødshjælp, som ikke er heldig, fordi den flytter opmærksomheden fra smertelindring og ophør af udsigtsløs behandling til dødshjælp. Se også død og livstestamente.

Uddrag fra Sundhedsloven

§ 25. En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden.
Stk. 2. Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, jf. § 26, stk. 3.
Stk. 3. En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

§ 26, stk. 3. Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: dødshjælp i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67732