Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lighus

Oprindelig forfatter JoeSim Seneste forfatter Redaktionen

lighus, bygning, hvori afdøde personer opbevares i tiden fra ligsynet til begravelsen. Lighuse findes i forbindelse med kirker, kirkegårde, krematorier og sygehuse. De er indrettet meget forskelligt, men de fleste steder er der kølefaciliteter, således at ligene opbevares ved en temperatur omkring 4 °C.

I større byer findes i forbindelse med retsmedicinske institutter et lokale til opbevaring af lig indrettet efter fransk forbillede, og som derfor oftest kaldes morgue. Dette var oprindelig et sted, hvor storbyens ukendte lig kunne opbevares, indtil identifikation havde fundet sted. Københavns morgue findes på Retsmedicinsk Institut og er indrettet med kølefaciliteter, lokaliteter til identifikation og ligsyn samt rum, hvor den afdødes familie kan tage afsked med deres slægtning under rolige forhold, ligesom der er faciliteter til kistelægning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Simonsen: lighus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116822