Patienterstatningen

Patienterstatningen er en offentligt finansieret erstatningsordning, som påtager sig udredning af erstatninger for legemlige personskader opstået på et offentligt eller privat hospital, hos egen læge eller som følge af bivirkninger ved et lægemiddel.

Der kan opnås erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, tab af erhvervsevne og godtgørelse for svie og smerte i forbindelse med bl.a. undersøgelse, videnskabelige forsøg, afgivelse af blod som donor og behandling, herunder med lægemidler.

Ordningen blev indført ved Lov om patientforsikring, der trådte i kraft i 1992. Sammen med Lov om erstatning for lægemiddelskader dannede den baggrund for sagsbehandlingen indtil 2007, da de to love blev afløst af Klage- og erstatningsloven. Erstatning ydes bl.a., hvis en erfaren specialist på det pågældende område ville have handlet anderledes end i skadesituationen, ved fejl i teknisk udstyr, hvis skaden kunne have været undgået ved en anden og lige så effektiv behandling, samt hvis skaden går ud over, hvad der med rimelighed kan forventes i forløbet af sygdommen.

Indtil oprettelsen af Patienterstatningen havde patienter kun adgang til erstatning, hvis der kunne påvises en egentlig skyld (culpa) ved en fejlbehandling. Med Patientforsikringsloven blev dette princip forladt, således at der kan ydes erstatning, selvom der ikke er begået lægelige fejl. Klager over Patienterstatningens afgørelse rettes til Ankenævnet for Patienterstatningen.