socialpsykiatri

Socialpsykiatri, psykiatrisk disciplin med fokus på sociale forholds betydning for psykiske lidelsers opståen, udbredelse, forløb og behandling. Begrebet benyttes i forskellige betydninger og kan således omfatte en række områder fra epidemiologiske undersøgelser af psykisk sygdom til behandlingsmæssige og organisatoriske forhold omkring integrationen af kronisk sindslidende i samfundet. Det kan derfor ikke skarpt afgrænses fra distriktspsykiatri.

Socialpsykiatrien er især udviklet efter 2. Verdenskrig i forbindelse med de omfattende organisatoriske ændringer af psykiatrisk behandling fra en sygehusbaseret til en decentral behandling i den syges nærmiljø baseret på ønsket om høj grad af integration af psykisk syge i samfundet. En udvikling, der kræver tæt samarbejde mellem sundheds- og socialvæsen i kommunerne. Mens man i sygehusvæsenet har fokus på diagnostik, sygdomsprocesser og medicinsk behandling, lægges der i socialpsykiatrien vægt på den syges sociale relationer, dvs. evne til meningsfuldt at leve i eget hjem, have et stabilt forhold til pårørende samt varetage arbejdsmæssige funktioner. I socialpsykiatrien taler man derfor ikke om patienten, men om klienten eller brugeren. Pårørendearbejde har høj prioritet, især ved sindslidelser som skizofreni.

I det socialpsykiatriske arbejde indgår også tidlig opsporing af psykisk syge med henblik på tidlig intervention for herved at forebygge kroniske sygdomsforløb.