Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skizotypisk sindslidelse

Oprindelig forfatter SylvJ Seneste forfatter Redaktionen

skizotypisk sindslidelse, psykisk forstyrrelse præget af excentrisk adfærd, kontaktmæssige begrænsninger og ejendommelige forstyrrelser i tænkning og følelser, træk, man kan se hos personer med skizofreni, men som også kan forekomme ved andre psykiske forstyrrelser. Symptomerne skal have præget patienten i mindst 2 år. Ved skizotypisk sindslidelse har der ikke på noget tidspunkt været karakteristiske symptomer på skizofreni som fx hallucinationer og vrangforestillinger.

I WHO's internationale diagnosesystem defineres skizotypisk sindslidelse (eng. schizotypal disorder) som samtidig forekomst af flere symptomer ud af mange mulige, uden nogen dominerende symptomatologi, så der er ikke en entydig fremtrædelsesform. Sindslidelsen blev i ICD-10 fra 1992 klassificeret sammen med skizofreni, som den blev antaget at være beslægtet med, men da der var usikkerhed vedrørende afgrænsningen af diagnosen, anbefaledes det, at man indtil videre brugte diagnosen overvejende i forskningsmæssig sammenhæng.

Skizotypi blev udmøntet af den ungarske psykiater Sandor Rado (1890-1972) som forslag til en diagnose, der omfattede manifestationer genetisk beslægtet med skizofreni. Mens skizotypi som skizotypisk sindslidelse i ICD-10 blev klassificeret i sammenhæng med skizofreni, har diagnosen i det amerikanske diagnosesystem DSM været klassificeret under personlighedsforstyrrelserne som skizotypisk personlighedsforstyrrelse (eng. schizotypal personality disorder).

I det seneste amerikanske diagnosesystem, DSM-5 fra 2013, indgår der i definitionen af skizotypisk personlighedsforstyrrelse, ligesom ved borderline personlighedsforstyrrelse, bl.a. paranoide ideationer (eng. paranoid ideations), som ikke betragtes som et psykotisk symptom og således ikke identisk med vrangforestillinger (eng. delusions). Desuden nævnes differentialdiagnostisk, at man ved autismespektrumforstyrrelser kan se symptomer svarende til skizotypi. Her forekommer skizotypiske symptomer dog overvejende i perioder med ydre psykisk belastning. Diagnosen skizotypisk personlighedsforstyrrelse forudsætter i DSM-5, at de skizotypiske symptomer ikke blot har præget patienten i over 2 år, men også præger tilstanden, når patienten ikke er under ydre belastning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Sylvester Jørgensen: skizotypisk sindslidelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=507157