Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

selvmord

Oprindelige forfattere CW, GP, Greve og RRos Seneste forfatter Redaktionen

selvmord, selvvalgt afslutning af livet for egen hånd. Ca. 600 mennesker begår årlig selvmord i Danmark, og ca. 10 gange så mange foretager selvmordsforsøg.

Der skelnes ofte mellem eksistentielle selvmord og selvmord som led i en psykisk lidelse. Det eksistentielle selvmord foretages efter nøje overvejelser og i en afklaret sindstilstand. Ønsket om at begå selvmord kan fx skyldes kendskab til en dødeligt forløbende kræftsygdom, hvorunder den syge ikke ønsker at være en belastning for pårørende, efterhånden som sygdommen udvikler sig (se også medlidenhedsdrab).

Langt de fleste selvmord er imidlertid enten udtryk for alvorlig psykisk lidelse eller udtalt følelsesmæssig ustabilitet betinget af psykologiske eller sociale belastninger. Mindst halvdelen af alle selvmord skyldes psykisk sygdom, især depression, skizofreni og alkohol- og stofmisbrug (narkomani).

Annonce

Det synes at være karakteristisk, at eksistentielle selvmord oftest foregår ved udramatiske metoder, fx ved brug af lægemidler, mens psykotiske selvmord ofte sker ved dramatiske, næsten selvstraffende metoder. Blandt sociologiske forklaringer på selvmord er udtalte forandringer i sociale forhold, fx opbrydning af familiestrukturer og drastiske ændringer af normer og roller, hvorved mennesket bliver rodløst, hvilket kan medføre, at tilværelsen forekommer tom og meningsløs.

Forekomsten af selvmord pr. 100.000 indbyggere i udvalgte europæiske lande fordelt på køn (2012).
LandMændKvinderTotal
Ungarn42,210,224,1
Belgien28,99,818,8
Estland34,36,218,4
Finland25,37,816,1
Frankrig25,87,415,7
Sverige18,17,212,4
Irland20,64,112,2
Danmark19,15,912,2
Tyskland18,35,711,5
Holland14,96,810,7
Portugal18,03,710,0
Spanien12,33,37,4
Storbritannien11,82,97,2
Italien11,22,86,7
Grækenland7,51,64,4
Kilde: Eurostat Statistics Database

Sociologisk forskning har påvist en række statistiske risikofaktorer. Selvmord forekommer således hyppigt hos ældre, mænd, enlige, arbejdsløse og langvarigt syge. Selvmordsforsøg ses derimod hyppigere hos kvinder. Tallene er dog for statistisk svage og uspecifikke til at være af væsentlig værdi i forebyggelsen af selvmord.

Forebyggelse sker primært gennem tidlig opsporing og behandling af de nævnte psykiske lidelser samt etablering af særlige rådgivende institutioner, hvor man kan henvende sig uden lægehenvisning, herunder særlige telefonlinjer.

Den franske sociolog Émile Durkheim forsøgte i Le Suicide (1897) at afdække de kræfter, der fører til selvmord. De ovenfor nævnte sociale belastninger rubricerede han således som hhv. anomiske selvmord og egoistiske selvmord, hvor førstnævnte skyldes frustrationer, der affødes af manglende eller uklare normer (se anomi), og sidstnævnte en for svag integration i et i øvrigt udpræget individualiseret samfund; individet får ikke dækket grundlæggende sociale behov for samhørighed og fællesskab. En tredje type selvmord betegnede Durkheim altruistiske. Han mente, de især kendetegnede førmoderne samfund og generelt samfund præget af kollektivisme, hvor individerne er strengt underordnet fællesskabet. Gruppens krav, forventninger og værdier går altid forud for de individuelle ønsker og behov, og om nødvendigt må individet ofre sit liv herfor. Æresbegreber for gruppen, fx inden for familien eller en officersgruppe, kan også afføde dette; mister man sin ære, kan man ikke leve videre. Eksempler på altruistiske selvmord er harakiri, masseselvmord i religiøse sekter og enkebrænding. En anden variant er opofrelse for gruppen i en sags tjeneste, fx de japanske selvmordspiloter under 2. Verdenskrig (se kamikaze), selvmord som politisk demonstration (se Jan Palach) og terrorhandlinger, hvor en bombe bæres på og udløses af en person i en folkemængde.

Kristen etik

I betydningen den forsætlige og fuldt bevidste berøvelse af ens eget liv er selvmord i kristen tradition en utilladelig handling. Ifølge Bibelen er ethvert mord, også et selvmord, et overgreb mod et menneske skabt i Guds billede og en antastelse af Gud som herre over liv og død. Siden 400-t. anså kirken selvmord for en dødssynd, og skikken at begrave selvmordere uden for kirkegårdens indviede jord holdt sig i mange århundreder efter middelalderens afslutning, også i de protestantiske lande. Den katolske kirke regner, ligesom de protestantiske kirker, stadig forsætligt selvmord og forsøg derpå for en handling, der kristeligt set er forkastelig.

Strafferet

Det er ikke længere strafbart i Danmark at forsøge at dræbe sig selv. Selvdrab var kriminaliseret i Christian 5.s Danske Lov 6-6-21, der blev ophævet ved Straffeloven af 1866. I England blev en selvmorders dødsbo indtil 1961 pålagt en straf. Uanset at selvmord er en straffri handling, er det efter Straffeloven § 240 strafbart for andre personer at medvirke, fx ved at skaffe et skydevåben, men hjælp til selvmord straffes med en meget lavere straf end drab. I et vist omfang er der pligt til at hindre andre i at begå selvmord, se hjælpepligt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Wulff, Gert Posselt, Vagn Greve, Raben Rosenberg: selvmord i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157438