Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

klaustrofobi

Oprindelig forfatter RRos Seneste forfatter Redaktionen

klaustrofobi, overdreven angst eller ubehagsoplevelse ved ophold i mindre, lukkede rum, fx i elevatorer, på bagsædet i biler, i overfyldte busser eller i fly. Ud over subjektivt ubehag optræder der ofte legemlige angstsymptomer som hjertebanken, åndenød, kvælningsfornemmelse, sved- eller besvimelsestendens. Trods indsigt i det irrationelle i reaktionen kan den klaustrofobe person ikke frigøre sig herfra.

Ordet klaustrofobi kommer af latin claustrum 'aflukke, lukket rum', af claudere 'lukke' og fobi.

Klaustrofobi er en delvis medfødt reaktionsform, men den forstærkes væsentligt ved udsættelse for klaustrofobiske situationer, som man ikke har kunnet undgå, se angst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Raben Rosenberg: klaustrofobi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106941