børnepsykiatri

Børnepsykiatri er et lægeligt fagområde, der omfatter de psykiske forstyrrelser hos børn, og som sammen med de tilsvarende forstyrrelser i ungdomsårene udgør specialet børne- og ungdomspsykiatri. Specialet omfatter forstyrrelsernes årsagsforhold, diagnostik, forebyggelse og behandling. Børnepsykiatrien omfatter en forskelligartet gruppe af psykiske lidelser fra de rent miljøbetingede krisereaktioner, der oftest er forbigående, over de længerevarende følelsesmæssige og adfærdsmæssige forstyrrelser til de overvejende hjerneorganisk betingede udviklingsforstyrrelser (fx infantil autisme), der er kroniske sygdomme.

Behandlingen kan være psykoterapi enten af barnet eller af barnet sammen med familien (familieterapi) for de lettere lidelser, men også forældrerådgivning og specialpædagogiske foranstaltninger er af betydning. Behandling med lægemidler af psykofarmakatypen har kun begrænset værdi i behandlingen af børn.

Den første børnepsykiatriske klinik i Danmark oprettedes i 1935 på Rigshospitalet. I de følgende årtier udbyggedes børnepsykiatrien, først med hovedvægt på sengepladser, siden overvejende i form af ambulatorier og dagafsnit, men også med omfattende konsulentfunktioner over for andre hospitalsafdelinger samt social- og skolevæsen.

I 1908 udkom det første større danske videnskabelige arbejde om psykisk syge børn, August Wimmers Degenererede Børn, præget af den tids syn på "sjælelige udartningstilstande". Lige efter 2. Verdenskrig var børnepsykiatrien især præget af psykoanalysen, men i de senere år har såvel familiedynamiske som neuro-biologiske teorier vundet indpas. Kai Tolstrup (1921-2019) var professor i børnepsykiatri i København 1971-90.