Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

plastikkirurgi

Oprindelig forfatter Pers Seneste forfatter Redaktionen

plastikkirurgi, (1. led plastik), kirurgisk speciale, der varetager behandlingen af erhvervede eller medfødte, ydre deformiteter eller defekter. Plastikkirurgi er et overvejende operationsteknisk speciale, der ved en hensigtsmæssig behandling af væv gør det muligt at flytte og forme det.

Rekonstruktionskirurgi

Defekter kan skyldes læsioner, vævsdød eller kirurgisk fjernelse af svulstvæv. Forud for et rekonstruktivt indgreb må det afgøres, hvilken slags væv der mangler, da hud bør repareres med hud, fedtvæv med fedtvæv, knogle med knogle etc. Der må også tages hensyn til, hvilke funktionelle krav der vil blive stillet til det rekonstruerede område, fx om det er vægtbærende, om huden skal være forskydelig, om føleevnen er af afgørende betydning, eller om der foreligger særlige æstetiske krav, som det er tilfældet ved rekonstruktioner i ansigtet (se ansigtsplastik og næseplastik). Sådanne overvejelser vil være bestemmende for, hvilken fremgangsmåde man vil vælge, fx om man ved behandlingen skal anvende fri hudtransplantation eller stilkede lapper af forskellig udformning. Også defektens karakter, dvs. dens størrelse, form og især sårbundens blodforsyning, kan være bestemmende for valget af procedure. Hvis de nødvendige blodkar er til stede, kan afskårne legemsdele opereres på plads med en særlig operationsteknik (se reimplantation) under anvendelse af mikrokirurgi.

Korrektionskirurgi

Deformiteter kan være medfødte, fx læbe-gane-spalte, eller der kan være tale om generende og skæmmende ar. Med specialets udvikling er det også blevet muligt at tilbyde korrektive operationer (kosmetisk kirurgi) efter patientens eget ønske, så udseendet ændres, eller aldersforandringer gøres mindre påfaldende.

Annonce

Historie

Plastikkirurgi er en af de tidligst beskrevne former for kirurgi. I Indien, hvor afskæring af næsen blev anvendt som straf, udførtes næserekonstruktioner allerede før vor tidsregning. I det indiske skrift Sushruta Samhita (i sin overleverede form ca. 600 e.Kr.) beskrives brugen af en hudlap fra panden; metoden anvendes i princippet fortsat. Der savnes vidnesbyrd om praktisering af denne form for kirurgi i den tidlige arabiske og egyptiske lægekunst. Fra begyndelsen af 1400-t. findes der andenhåndsberetninger om rekonstruktive indgreb udført i Syditalien. I 1597 udgav kirurgen Gaspare Tagliacozzi (1545-99) fra Bologna sit monumentale, illustrerede værk, der indeholder detaljerede beskrivelser af en række rekonstruktive procedurer, som han selv har udført.

Skønt vejen dermed var banet, lod den videre udvikling af faget vente på sig. I 1800-t. var der enkelte kirurger, der påtog sig plastikkirurgiske opgaver, men først i 1900-t. vandt den fri hudtransplantation indpas i større omfang; behandlingen af ansigtslæsioner og brandsår fik stor betydning under de to verdenskrige, hvorefter plastikkirurgien fik sin plads i sygehusvæsenet. I Danmark blev plastikkirurgi optaget blandt de kirurgiske specialer i 1962.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Pers: plastikkirurgi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142670